onsdag den 4. juni 2008

hotel pracat, lopud, kroatien.

Desuden har jeg i dag fundet nærværende hæfte på et støvet loftsrum, fire eller fem etager oppe i de faldefærdige rester af Hotel Pracat, hvor det efter alt at dømme havde været gemt bort de sidste næsten 40 år. Alt var fuldstændigt gennemhærget, og eftersom stedet i sin tid var blevet forladt - i hvert fald delvis – møbleret var der rigeligt at gå på opdagelse efter: Dyner var samlet i foryeen og flået i stykker således at ildelugtende dun dækkede gulvet. Billardbordet var væltet om på siden. Kabler stak ud fra vægene og midt imellem ituslåede teaktræs-tv-apparater og smadrede drejeskive-telefoner fandt jeg det første stykke guld: En regnskabsbog! Under normale omstændigheder er jeg ikke typen der får erigeret lem over dokumentation af fremmede menneskers økonomiske transaktioner, men her sad jeg altså på huk med et håndindbundet hæfte hvori side efter side var sirligt dekoreret. Hvilken pertentlig håndskrift; hvilken saglig fryd. Et lykkeligt og naivt begær fyldte mig, og det kvadratiske hæfte blev forsigtigt anbragt i min medbragte rygsæk.

                                                                                                                Frederiksberg. 15.02.2012.
Desuden står regnskabsbogen den dag i dag stadig i min bogreol, nøjagtigt 4 etager over gadeplan, og her vil den efter alt at dømme blive stående de næste – hvem ved? Måske næsten 40 - år.

onsdag den 24. oktober 2007

spøgelsesræven.

Jeg har på fornemmelsen at der på en dag som denne lister en spøgelsesræv rundt i Københavns gader. Jeg er faktisk temmelig sikker. Den ligger på et af hustagene inde ved Store Konges Gade eller sniger sig igennem folk. Spøgelsesræven er venner med buslinjerne: 5A, 6A, 85N, 18’eren med endestation i Vanløse. Nej, de er ikke venner. Ikke i gængs forstand. Nærmere bare bekendte. 


Der hvor historien starter har jeg fået bekræftet denne formodning. Spøgelsesræven, linje 5A og jeg spiller en type hasard som bliver kaldt skæbner. Vi er ved Søtorvet på indrebysiden af Dronning Louises Bro. STARBUCK$ står der skrevet med hvid maling over en bunkers indgang. Jeg selv sidder i skrædderstilling. Det er mildest talt ikke en fornøjelse at spille kort med spøgelser af denne kaliber fordi mennesker kun kan satser deres mest basale karaktertræk. Og deres sjæl selvfølgelig, men det tør jeg med god grund aldrig. 5A er som altid usselt til mode og akkurat så optaget af sine kort at den ikke kan koncentrere sig om at komme til tiden ude langs stoppestederne. 

Jeg plejede at bilde mig selv ind at jeg kun var metafysiker, forbandet pseudo-dualist fordi jeg havde brug for en undskyldning. Ser du, jeg er for mageligt anlagt til passe på min krop. Tror man på en udødelig sjæl gør det ikke noget at man langsomt ødelægger sit hylstre. 

- Jeg trækker mig siger 5A og smider sine kort. 
- Jeg skal også noget særligt lyver den og forsvinder langsomt. 
- De bliver nød til at forhøje yderligger, Hr. Hjort. Ellers må De forlade spillet hvisler ræven ud imellem sine lukkede smilende tænder. Som en bugtaler.
- Jeg vil satse min øjenfarve. 

Ordene forlader mine læber og bliver båret væk af vinden. Jeg siger det igen. Det skal man. Ellers gælder det ikke. 

- Jeg vil satse min øjenfarve. 

Det føles som et skud gin. Og et til. Og så et til. Det er lige som at drikke en granskov. I samme nu går det op for mig at spillet er tabt. Og at det har været det i lang tid. Jeg har bare ikke kunne se det. Det er mildest sagt ikke en fornøjelse at spille kort med spøgelser. 

- Du har snydt forsøger jeg stammende. 
- De er en dårlig taber Hr. Hjort. Jeg vil have dine grønne øjne. 

Tårerne trille ned af mine kinder og fryser til is da jeg giver den bort. 

- Den vil stå godt til min pels siger ræven og slikker sig om munden som det sidste inden den lister bort og væk og forsvinder. 

Jeg sidder en tid og stirrer ud over Peblinge Sø. Så roder i min taske og finder en pakke blå Gaulouises frem. Der er kun en tilbage. I det mindste er der én. Lyden har ingen farve i dag. Vi har siddet ved den gamle grænse ind til Spøgelsesbyen. Dronnings Louises Bro - eller Luderen om man vil - plejede at være overgangen, men Spøgelsesbyen har langsomt spredt sig. Nu går helt ned til Sankt Hans Torv. Den vokser hele tiden. Men det er ikke længere min kamp at stoppes dens ekspansion. 

Jeg hedder Andreas. Jeg er 19 år gammel. Og jeg har grønne øjne. Eller nærmere, jeg havde grønne øjne. Jeg tror at tings væsentlighed er omvendt proportionel med deres størrelse. Pletterne i den orange-gullige korchimitation på færdigrullede cigaretters filtre. Lyden når man åbner kapslen af en glasflaske. Jeg tror på beskrivelser: denne medlidenhed med det flygtige, redning af det forgængelige. Skoene på mine fødder har velcrolukning. Men alligevel er jeg ulykkelig. Det eneste altid der findes er aldrig. Det er sådan jeg har lært spøgelser at kende. 

Jeg går tilbage til højen, sætter mig på hug og samler de krøllede kort op. Der er noget galt. Jeg tæller kortende. 54. Jeg tæller dem igen. 54! Endnu et skud gin. Der er fem Es’er, så ræven må have.. Ræven har snydt mig igen. 

- Ræven hat syndt mig igen råber jeg lavt inden jeg giver mig af sted.

torsdag den 26. juli 2007

sarajevo banegård.

Kapitel I.
Beretningen starter dér, hvor Sofian Sortedam & Nikolaj Kynde stiger ud af en sort taxi på Sarajevo banegård. Klokken er ti minutter i et, og foruden vores voluminøse oppakning er vi i besiddelse af 50 bosniske mark og godt 6 timer som vi – alt afhængigt af hvorledes vi vælger at gribe det an – skal slå ihjel eller give liv. I det natten umuligt kan tilbringes stående syntes det oplagt at vi søger mod det kolde, men hjemlige lys neonlys, der strømmer fra pladsens eneste åbne beværtning. Hvad der med lidt god vilje kan defineres, som selskabeligt sindelag, er fordelt over fire solide, men medtagede træborde som matcher perfekt med resten af stedets massive interiør. Ved et bord sidder en barfodet mand og sover med hænderne i skødet. Ved et andet sidder 2 drenge der med slet skjult begejstring åbner en slidt attachemappe i kunstlæder. Tre uniformer i rødt og hvidt fremstår som den naturlige forlængelse af stedets møblement, og det skjules ikke at deres udkørte giner er underlagt såvel stedets ejer som dets mentalitet. Det sidste bord er befolket af 4 højrøstede mænd i slutningen af fyrrerne og dobbelt så mange lokale ølflasker. Vi skylder læseren at forklare, at vi to timer forinden troede at vi skulle tilbringe natten hos Daniel ”Cigo”. En 24årig motorcykelejer og stofmisbruger. Skæbnen ville ikke at vi skulle mødes, men redede os i stedet et morgenmåltid syv timer senere i Str. Vrpdje, Kroatien. Langt før vi endnu har tænkt på morgenmad sidder vi med en opslået notatsblok og to kopper bosnisk kaffe. Et udtryk der fra den dag af har dækket over en tynd kop espresso der inspirerer til at fortrænge spørgsmålet: ”Har deres maskine været rengjort siden mordet på Franz Ferdinand?” Ulig de tre nætter som er gået siden vi forlod tysklands hovedstad bliver der for denne aften udarbejdet en minutiøs plan (*). 6 timer og 48 mark senere træder de to ranglede drenge inde på Sarajevos banegård og sælger et telefonkort for 50 kroatiske kuna til to landsmænd. De sætter sig derefter ind i et tog og forsvinder. Jeg skodder min smøg og går ud i Sarajevos morgengry.

(*) Plan for natten 26. juli 2007.
(**)
Planlagt tidspunkt
Aktivitet
Kommentar vedrørende afvikling.
03:25
Planlægning
Afviklet i ro og orden.
03:40
03:45
Bordskift
Sat i værk 03:40
03:48
Vædemål indstiftes
UG vædemål. Trak i langdrag.
04:07
04:00
Sæbeboblepustning
Forsinket. Flygtig magi.
04:12
04:05
Udvikling af 2-man solitare
Åbnede muligheder.
05:30
04:35
Cigaret deles.
Udskudt til 5:30 (aflyst)
05:00
04:42
Tids-buffer el. evt. Bordskifte
Udskudt til 5:00 (ok)
05:37
04:45
Tegn foldemand
Udskudt
05:05
Casino om bagagehentning & Twix-bar
Sofian vandt.
05:15
Taber: henter. Vinder: chiller.
o.k.
05:40
05:30
Planlægning etape 2.
Forsinket.
05:40
S. planlægger. N. køber biletter.
o.k. billetkontor endnu ikke åbnet.
05:50
Smøg deles og plan 2 fremlægges.
Plan godkendt af N.
06:00
Regnskabs ajourføring
o.k.
06:10
Tegne foldem(a V æ)nd.
o.k. Trætheden begynder at mælde sig.
06:40
Penge hæves, biletter købes.
o.k.
07:00
Kapitel IV i Mr. Vertigo.
Aflyst.
07:30
Planlægning af etape 3.
Afviklet på sekundet.
08:30
Stå klar ved toget.
Intet angivet.
08:40
Afgang mod Tyrkiet.
Intet angivet.

(**) Afviklet tidspunkt. Angevet, iflad afvigendene fra planlagt tidspunkt.