the cover of the dialectics of enlightenment.

One book cover which I would find particularly amusing to illustrate would be The Dialectics of Enlightenment by Adorno and Horkheimer. Firstly, simply because the cover, at least of the volume belonging to me, is remarkable dull. The book is a light shade of grey on which brownish capitalized letters with sheriffs is stating the title, the names of the authors and the publisher. Underneath the title there is a black and white photography of two grumpy looking men both wearing spectacles. To me the cover does not in any way attempt to grasp the leitmotiv of the book or accompany the aphoristic language which somehow seems to provoke visualizations by itself[1]. This, of course, could be a reason to leave the cover as it is, thereby preventing the distortion of the readers own process of visualization.

If I was to illustrate it anyways I would still keep the cover in black and white, the contrast balance being 80/20, which due to the workings of human visual perception will make the white stand out, drawing the attention of the eye towards it. I would use the white for the streaks of light coming from a giant lantern in the center of the illustration. The lantern would be a build in and center part of an enormous complex of factory-like buildings with visible cogwheels and smoke coming out from the tall chimneys entangling with one another as well and the light beams from the lantern. Working different tasks around this miniature of modern civilization I picture large numbers of small human creatures all struggling to keep the fire of the lantern burning, even sacrificing themselves as fuel, thus illustrating the enlightenment eating its own children. In the far corners of the top of the cover the light of enlightenment would reach and dissolve images of ghosts, goblins and the Christian God (looking as most often visualized: An old man with a long white beard), representing myth and religion. But in the middle of the lantern, where the light is most intense the same figures would reappear, the only difference being that they are wearing glasses and modern pieces of garment like suits and top hats. In the bottom of the illustration, underneath the massive factory I would draw the heavily damaged nature overcome by humanity, science and technology. This would look like a forest partly chopped down and turned into mechanized agriculture: the few remaining wild animals in hiding next to personifications of the four defeated and enslaved elements. How exactly to draw human nature as a member of this repressed crowd I cannot figure out. I would like the illustration to somehow resemble a drawing from a volume of Where’s Waldo?, but the overall impression would be more dim and gloomy due to the obscure motive and the lack of bright colours. The title and the names of the authors would have to be merged in somewhere in the top and bottom respectively. I would like the letters to be in the handwriting of the illustrator rather than in a vector graphical font to keep the visual expression homogeneous.

This cover described would, in order to be both aesthetic and not entirely illegible, demand of the publication to be of quite large dimensions. Though this might be impractical at times is not solely a problem, inasmuch as it leaves room for a huge margin and thereby plenty of marginal notes.

---

[1] Except the fact that Max & Theodor’s pessimistic attitudes underlines the tone of the book just fine.

an analysis of contemporary anthropologies and their ethical and political implications / a sketch for a multi-anthropological methodology.

I’ve noticed that much of the disagreement and struggle within the fields of science and politics can be traced back to differing believes in what constitutes the essence of humanity.  When for instance a particular economic theory assumes that a decline in the level of taxation will lead to an increase GNP and thereby a larger revenue, it implicitly relies upon a belief in a certain anthropology.  I’ve personally come to believe that the nature of humans is neither something static and ahistorical nor something about which we can ever acquire knowledge with a status differing from that of a mere faith.  In other words, I think anthropology should be regarded as entangled in the metaphysical foundations for knowledge, which are of paramount importance, but principally a matter of faith or confession, since no one in the last instance can claim to have unreserved insight in them. Though close to the edge of nihilism, I do not think all scientific efforts are completely redundant. Since this is the best we can do, or at least the best I can come to think of, we must stop asking to the true essence or nature of phenomena, but instead formulate the questions in a manner which reflects our uncertainty: “If we choose to regard this as the truth, what are we then able to understand?”. In this perspective academic work is to be judged by how well the supplied frames of explanation enables humans to navigate in life. This encourages to interdisciplinary academic approaches, but does not necessarily imply a rejection of the conclusions of research which does not share the belief in this approach.  Never the less, scientific practice becomes an extremely political business in this light.

I would like to investigate the anthropologies which serve as foundations for different meta-theories and discuss their ethical and socio-political implications. How do they shape possibilities of acting and understanding and how do they render certain types of arguments natural or untrustworthy? I’m especially – but not solely - interested in the naturalized and generally unchallenged foundational believes buried beneath the conclusions of respectively economic theory and natural science.  I’m also puzzled by the historical marriage between the conceptions of economy and the hard sciences. Furthermore I wish to reflect upon the possibilities of a non-totalizing, multi-anthropological approach to the social sciences. What happens if we neither take it for granted that all humans necessarily are human in the same sense, nor that the way in which they are doesn’t change? In other words, how can we engage in social sciences if we operate with numerous conceptions of humanity, hence an ambiguous perception of the social? And how are we to understand the notion of a good society in this light?

tanken er slatten.

Tanken er slatten og slimet og sløv

Som en skindene smørkniv i rustfrit rust

Som en swiserkniv dyppet i ostefrit ost

Som om som en poptøs, fordrukken og brugt.

Vreden er knoglet og benet og maver og senet.

Som en sten, som en sten, som en sten.

Men selv sten bli´r til grus, bli´r til sand, bli´r til støv.

Bli´r til støv, bli´r til støv, bli´r til støv.

Når tanken ikke tænker på tanken, er vreden tankens objekt.

Når vreden ikke dulmes af vandren, er tankerne pludseligt væk.

Så tankerne vandre ustandseligt, slatten og slimet og sløv.

Og aben skriger utrætteligt, mens stenene bliver til støv

the hamburglar.

Den 15. november 2010 udsendte McDonald’s Danmark en pressemeddeles der bebudet at franchisen på Nørrebros runddel ville lukke ved udgangen af samme måned.[1] Pressemeddelelsen var skrevet i en jovial tone og lejligheden blev naturligvis brugt til lidt halvhjertet imagepleje, hvilket i denne forbindelse vil sige en kort kvasi-nostalgisk reference til resturanens åbning i 1993 og et løfte om at BigMac’s og HappyMeals stadig ville kunne nydes i hver og en af de 83 (og snart flere) andre restauranter, landet over. Det giver sig selv at lukningen hverken var motiveret af æstetiske eller folkesundhedsmæssige bekymringer, men derimod et resultat af faldende omsætningen og udeblivende overskud. At McDonald’s, som andre forretninger a f den type, har profit som målsætningen og eksistensbetingelse kommer formentligt (og forhåbentligt) ikke bag på nogen.[2]Det er heller ikke værd at bide mærke i, at det i pressemeddelelsen ikke forsøges skjult at lukningen er forbundet med tallet på bundlinjens fortegn: Selvom mange virksomheder i vid udstrækning strategisk forsøger at camouflerer hvor overordnede en rolle de økonomiske kalkuler spiller, kan de fleste beslutninger upåagtet legitimtimeres med henvisning til økonomiske hensyn. Lidt mere interessante et det imidlertid, at årsagen til at det er blevet uprofitabelt at sælge fastfood på Nørrebros runddel, ifølge McDonald’s Danmarks kommunikationsdirektør, blandt andet skal findes i rydningen og nedrivningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 i 2007.[3]

Den omtalte type af annonceringer bliver som regel kun videreformidlet til den bredere offentlighed i form af korte notitser i dagbladet Børsen og erhvervs sektionerne i Berlinske Tidendes og Jyllandsposten. Nyheden om den forestående lukning af McDonald’s restauranten på Nørrebros runddel fik imidlertid bemærkelsesværdig meget opmærksomhed i dagspressen.[4] Samtlige artikler og tv-indslaget havde en komplet enslydende fortolkning af co-relationen imellem lukningerne af henholdsvis Ungdomshuset og McDonald’s: Ungdomshusets brugere udgjorde så store en del af restaurantens kundegrundlag at rydningen af Ungdomshuset er den primære årsag til at McDonald’sen nu må dreje nøglen om. Mellem linjerne lå en slet skjult fryd over at de autonome, på trods af deres evindelige prædiken om veganisme, dumpster diving og folkekøkken nu blev afsløret som hyklere.

Jeg afviser ikke at en druk-punker i ny og næ har afsluttet sin bytur med en McBacon Menu i de kunstlæder bertukkede Arne Jakobsen stole på McDonalds Rundelens første sal.[5] Jeg vil i det hele taget ikke påstå, at der på den udenomsparlamentariske venstrefløj ikke er problemer med at få idealer og praksis til at stemme over ens. I nogle kredse er der stor åbenhed omkring og diskussion af (u)muligheden for/af i sin daglige færden ikke at medvirke til den forsatte reproduktion af den kapitalistiske orden. I andre, erklærede separatistiske, sammenhænge ligger misforholdet mere latent og uartikuleret. Alligevel finder jeg den ovennævnte fortolkning utroværdig, og vil her kort forsøge en alternativ analyse af sammenhængen imellem rydningen af Ungdomshuset og lukningen af McDonald’s restauranten i krydset mellem Nørrebrogade og Jagtvej:

Set i lyset af denne polære politisering[6] der skete i kølvandet på ungdomshusets rydning er det ikke utænkeligt at natmåltidet hos McDonald’s, der alt andet lige står som et af de stærkeste ikoner for den multinationale kapitalisme, er blevet valgt fra af mange til fordel for en dürum hos en af de utallige nærtliggende shawarma- og falafel barer.

Det er ligeledes en nærtliggende mulighed, at der slet ikke er nogen egentlig sammenhæng imellem de to begivenheder.[7] 2007, som angiveligt må være det år hvor McDonald’s restauranten på Nørrebros Runddel begyndte at have problemer med profitgenereringen, var ikke alene året hvor Ungdomshuset blev jævnet med jorden, men også det år hvor en lavkonjektur, i folkemunde kaldet finanskrise, åbenbarede sig (Lur mig, om ikke det også har spillet en rolle).

Tilbage står kun observationen af, at en talentfuld pr-medarbejder[8] ansat hos McDonald’s har haft held til at udnytte de principper og mekanismer der er selekterende for hvilke begivenheder der bliver gjort til nyheder og derved begivenheder i hyperrealiteten: Den autonome og The Hamburglar™ er hinandens alter-ego.

Litteraturhenvisninger.[9]

---

[1] McDonald’s Danmark (2010): ”McDonald’s lukker på Nørrebros Runddel”. Pressemeddelelse udsendt den 15.11.2010. Tilgængelig på: http://www.mcdonalds.dk/dk/om_mcdonald_s/nyheder.html#

[2]Det kan siges og er blevet sagt på mange forskellige måder. Eksempelvis efterleves kapitalismens ”fordring om, eller understregning af behovet for, ubegrænset akkumulation af kapital gennem formelt set fredelige midler”, ifølge de franske sociologer Luc Boltanski og Eve Chiapello fordi de enkelte kapitalistiske enheder forsat trues af konkurrerende enheder. (Kristensen 2008:92, Boltanski & Chiapello 2002:2) Sagt med andre ord er den eneste mulighed for selvopretholdelse forbundet men en aldrig endende akkumulationsproces.

[3] McDonald’s Danmark (2010): ”McDonald’s lukker på Nørrebros Runddel”. Citatet af Sara Helweg-Larsen lyder i sin fulde længde: "Der er flere faktorer i spil. Da ungdomshuset forsvandt, kunne vi især mærke det på natsalget, og omlægningen af trafikken på Nørrebrogade har betydet, at færre folk kommer forbi restauranten, og kundegrundlaget er derfor blevet mindre. Generelt oplever vi på landsplan flere gæster og stigende salg, men på Nørrebros Runddel har vi oplevet det modsatte. Derfor har vi besluttet at lukke restauranten"

[4] Se blandt andet ”McDonalds kan ikke klare sig uden Ungdomshuset” på Politiken.dk, ”Kundegrundlaget er væk: McDonald’s lukker på grund af 69-rydning” på ungnyt.dk, ”McDonald’s savner kunder fra Ungdomshuset” på P3Nyhedernes hjemmeside, ”Ungdomshus lukker McDonald’s” på TV2 finans’s hjemmeside, ”Ryddet ungdomshus lukker McDonald’s” på epn.dk, ”Autonome lukker MCDonalds” på aok.dk og indslaget ”McDonalds på Nørrebro lukker” i TV2 Lorry nyhederne d. 16.11.2010.

[5] For at dette skulle kunne lade sig gøre, måtte hun imidlertid have holdt den kørende helt til klokken 10 hvor restauranten åbner for siddende gæster. Dette er imidlertid heller ikke komplet usandsynligt. Til information skernatsalget igennem en lue fra køkkenet direkte ud til gaden.

[6] I perioden efter Ungdomshusets rydning blev mange mennesker mobiliseret og udviste mere politiske aktivitet og engagement end i perioden optil. En fælles sag, for ikke at sige en fælles fjende, er et godt udgangspunkt for samhørighed og kollektiv handling og miljøet omkring Ungdomshuset, der ikke just var blandt de mest inkluderende fællesskaber, åbnedes op. I hvor stort omfang den øgede tilslutningen skyldes oprigtig politisk indignation og hvor meget der havde rod i gadekamps-æstetisk fascination og hipt medløberi er svært at gøre sig klog på. Det er slet ikke usandsynligt at en blanding har gjort sig gældende for manges vedkommende. Under alle omstændigheder blev Nørrebros beboer, som det meste af offentligheden, kraftigt polariseret. Mildt overdrevet var det enten ”Fristeder alle steder” og ”Død over stat og kapital!” eller ”Klip dit hår, få et arbejde” og ”De burde puttes i brummen og nøglen smides væk”.

[7] Selv når der hypotetisk set kan være tale om en kausal forbindelse er det, under henvisning til filosoffen David Humes advarsel, ofte påtrængende at anfægte det standpunkt at, Post hoc ergo propter hoc (efter dette, altså som følge af dette). Med andre ord: Hvis A kommer før B, er det ikke ensbetydende med at der består et årsags-virknings forhold imellem A og B.

[8] Talentfuld skal i denne forbindelse forstået rent teknisk. Når der eksempelvis i pressemeddelelsen er indført et insinuerende citat fra McDonald’s Danmarks kommunikationsdirektør, der skriger til himmelen ”copy-paste mig ind i din artikel” og tilmed til fuldkommenhed understøtter en bredt appellerende historie der bæres af skadefryd, men samtidig sender signalet om at ”McDonald’s burgere er så gode at selv deres erklærede fjender spiser dem” er der tale om fingersnildt håndværk.

[9] Litteraturhenvisninger:

• Boltanski, Luc & Chiapello, Eve (2002): “The New Spirit of Capitalisme”; Presented to the Conference of Europeanist; Chicago; March 14-16; 2002
• Bruno Engelschmidt, Morten (2010): ”Ungdomshus lukker McDonalds”; Artikel på TV2s hjemmeside, offentliggjort d. 15.11.10 kl. 14.34. Tilgængelig på: http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/ungdomshus-lukker-mcdonalds/?id=35012596
• Kristensen, Jens Erik (2008): ”Kapitalismens nye ånd og økonomiske hamskifte – Boltanski og Chiapello og tesen om den kognitive kapitalisme”; Dansk Sociologi; nr. 2, 19 årgang; 2008
• Lorry (2010): ”McDonalds på Nørrebro lukker”; Indslag i Nyhederne på TV2 Lorry, bragt d. 16.11.2010 kl. 22.20. Tilgængeligt på: http://www.tv2lorry.dk/artikel/18701
• Lynghard, Stine (2010): ”McDonald’s savner kunder fra Ungdomshuset”; Artikel på Danmarks Radios P3 Nyheders hjemmeside, offentliggjort d. 15.11.10 kl. 13.20. Tilgængelig på: http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2010/11/15/131251.htm
• McDonald’s Danmark (2010): ”McDonald’s lukker på Nørrebros Runddel”; Pressemeddelelse udsendt den 15.11.2010. Tilgængelig på: http://www.mcdonalds.dk/dk/om_mcdonald_s/nyheder.html#
• Politiken (2010): ”McDonald’s kan ikke klare sig uden Ungdomshuset”; Artikel på Politikens hjemmeside. Offentliggjort d. 15.11.2010 kl. 13.15. Tilgængelig på: http://politiken.dk/erhverv/ECE1109677/mcdonalds-kan-ikke-klare-sig-uden-ungdomshuset/
• Rix, Lars (2010): ”Autonome lukker McDonalds”; Artikel på hjemmesiden Alt om København (AOK), uploaded d. 15. november 2010 kl. 14.14. Tilgængelig på http://www.aok.dk/restauranter-cafeer/artikel/autonome-svigter-mcdonalds
• Sehested Larsen, Mette (2010): ”Ryddet ungdomshus lukker McDonald’s”; Artikel på hjemmesiden epn.dk, offentliggjort d. 15.11.2010 kl. 11.55. Udgivet af JP/Politikkens Hus A/S. Tilgængelig på http://epn.dk/brancher/turisme/hotel/article2246277.ece
• Thimmer, Niels (2010): ”Mangel på autonome lukker McDonald’s”, Artikel i Metro Xpress, offentliggjort d.16.11.2010. Tilgængelig på: http://www.metroxpress.dk/dk/article/2010/11/15/13/5415-83/index.xml
• Vanting Møller, Maya Victoria (2010): ”Kundegrundlaget er væk: McDonald’s lukker på grund af 69-rydning”; Artikel på Netavisen Ungnyts hjemmeside. Offentliggjort d. 16.11.2010 kl. 19.19. Tilgængelig på: http://ungnyt.dk/?Id=3160

cognac og kaffe og pibetobak.

Jeg har cognac og kaffe og pibetobak
og tilmed et varmt sted at sove.
Fjernvarme, fjernsyn og venlig musak,
jeg skulle aldrig have myrdet min kone. 

kæmper sig krøllet.

Jeg går til jeg løber, jeg kæmper mig krøllet.
Jeg river og kradser, bider og flår,
Så ledende knirker som usmurte hængsler,
og musklerne værker som ørene smerter ved lyden af dårlig musik.
Det køre på skinner, til sporende ender,
og braget der følger, de gyngende bølger
er beviset på tiden der gik.

Jeg gik til jeg løb, jeg kæmpede mig krøllet.
Jeg rev og jeg kradsede og bed.
Jeg spiste, jeg sov og jeg sked.

kardeminde stridscenter.

Brug for hjælp til at flygte? Ring til os! Vi sidder klar ved telefonerne for at modtager deres opkald. Vi garanterer fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Bestil nu og modtag en gratis tandblegning til en værdi af 199,95 DKK. Drop mellemmanden og køb direkte fra producenten. Landets største udvalg til markedets laveste priser. Med andre ord: Absolut konkurrencedygtigt. Alle vores produkter har 2 års livsgaranti og kommer med en dansksproget brugsvejledning. Kom forbi vores flotte salgslokaler til en uforpligtende samtale eller besøg vores websted på: tre gange dobbelt V, punktum, kardemindestridscenter dot dk.