en ansøgning om at blive taget i betragtning som C.R.J.'s mand:

#		KAN IKKE	KAN MED HJÆLP / FORBEHOLD	KAN SELV
1	Musikalsk begavet (dvs. kan som minimum bruge Garageband)			✓
2	Har læst mindst 10 skønlitterære bøger i hele sit liv			✓
3	Bryder sig ikke om “Ace Ventura”			✓
4	Har aldrig opsøgt en prostitueret			✓
5	Lyver ikke	X
6	Har kreative ambitioner			✓
7	Har intense øjne (holder øjenkontakten til det gør ondt)			✓
8	Er længselsfuldt anlagt			✓
9	Har begge ben på jorden		(✓)
10	Mellem 2 og 20 år ældre end mig	X kun 1½
11	Spørger selv: “Hvordan har du det”			✓
12	Spørger selv: “Fortæl mig mere”			✓
13	Synes det er ok at snakke om tingene			✓
14	Synes det er ok at være stille			✓
15	Græder ikke tit men ind imellem			✓
16	Griner når jeg siger noget sjovt			✓
17	Griner i det hele taget meget		(✓)
18	Elsker når jeg synger			✓
19	Elsker mig som han ikke har elsket nogen før			✓
20	Flirter helt sindssygt men subtilt		(✓)
21	Flirter så jeg tror, han kun flirter med mig		(✓)
22	Synes det er OK at jeg flirter med andre			✓
23	Stilbevidst men ikke forfængelig		(✓)
24	Snorker kun når han er fuld eller forkølet	X
25	Kan fortælle mig ting jeg ikke vidste i forvejen			✓
26	Får ikke storhedsvanvid over, at jeg ikke vidste det i forvejen	X har det i forvejen
27	Kan finde ud af at hive mig i håret og smække mig op af væggen		(✓) ved ikke endnu
28	Kan finde ud af at massere mine fødder og tænde for Netflix		(✓) ikke så god til netflix
29	Har situationsfornemmelse			✓
30	Lader ofte mig vælge filmen			✓
31	Synes jeg er god til det jeg laver			✓
32	Løser problemerne/kan ting med værktøj			✓
33	God med børn og svigerfamilier der vil imponeres			✓
34	Hviler i sig selv		(✓)
35	Tager hensyn til andre			✓
36	Bliver ikke genert over at danse			✓
37	Bliver ikke oppe hele natten	X
38	Drikker kaffen sort	X
39	Har holdninger til ting			✓
40	Kan indgå kompromisser			✓
41	Kan noget med ord			✓
42	Kan lytte til mig			✓
43	Har selvrespekt, selvindsigt, selvironi		(✓)
44	Svarer på SMS'er			✓
45	Bor som minimum i Storkøbenhavn			✓

jeg ved ikke.

30.03.2014 829 Hart Street

"Hver gang jeg kigger ud over de snebeklædte hustage - og bagved dem, bakkerne – og taler direkte ind i himlens øre, er det dig jeg tænker på. Du er som de ånder børnene opfinder til at bebo den udstoppede tøjhest og dukken. Jeg ved ikke hvem der hører mig. Jeg ved ikke hvem der taler når hesten taler."

████▓▓▓▓▒▒▒▒░░

▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▒▓▓▓▒▒▓▓▓▒▓▓

▓▓▒▒▒▒▒▓▓▓▒▒▒▒▒▒▒▒▒▒▒▒▒▒▒▒▒▒▒▒

▒▒▒▒▒▒▒▒▒▒▒▒▒▒▒▒▒

▒▒▒▒▒▒▒▒▒▒▒▒░░░░▒▒▒▒░░

░░░░░░░░░░░░░▒▒▒▒

tot.A.aa.Y-G.

18.02.2014. Zehdenicker Straße 19
11.03.2014.          Ægirsgade 17

       __  __ ___   __      __ __    __  __             

   |_//  \|__) |   /  \\  /|_ |__)  |__)/  \|\/| /\ |\ |

   | \\__/| \  |   \__/ \/ |__| \   | \ \__/|  |/--\| \|

                                                         

       __  __           __  __  __    __  _____ ___ __   

  /  \|  \|_ |\ |   /\ |__)|__)|_   ||  \(_  | | | |_ |  

  \__/|__/|__| \|  /--\| \ |__)|____)|__/__) | | | |__|__

Romanen tager afsæt i og forholder sig til 3 bøger, hhv.

Portraite of the Artist as a Young Man af James Joyce,
Letters to a Young Poet                af Rainer Maria Rilkes og
Theory of the Young-Girl               af Tiquin // Simiotext(e).

Romanen er delt ind I 3 dele. Derudover har den en ”kappe” eller ”rammefortælling” og 3 ekskurser. De forskellige afsnit kommer ikke i denne rækkefølge, men er ”blandet ind” i hinanden.

#	ARBEJDSTITELER	INDHOLD	SIDE (HER)
0	Kappe	Rammefortælling, historisering, situering osv.	5
I	Historie	Udviklingspsykologisk spændingsroman	2
II	Korrospondancer	Brevudvekslinger	3
III	Kritik	Kritik af Theory of the Young-Girl	4
E1	Psykologi	Mikkels R.-L.’s psykologiske vurdering af hhv. romanens fortæller og protagonsit samt resultaterne af Rorschach-test.	4
E2	Fiktion	Brevveksling imellem Sofian Sortedam og Ejler Nyhavn (bl.a. om romanens tilblivelse)	4
E3	Fortolkning	Anmeldelse og kritik af romanen.	4

 ____  ____  __      ____ 
(  _ \( ___)(  )    (_  _)
 )(_) ))__)  )(__    _)(_ 
(____/(____)(____)  (____)

Romanens første del er en udviklingspsykologisk spændingsroman. Den er bygget op omkring et skelet af autobiografiske fragmenter, men er i hovedtrækkende et stykke fiktion. Gengremæssigt tror jeg det er mest passende at kalde den magisk realisme. Den primære linje handler om protagonistens politiske og æstetiske dannelse .. og mangel på samme. Narativets struktur er inspireret af og bygget op på samme måde som Portrait of the Artist as a Young Man, således at hvert kapitel er skrevet i et sprog der afspejler hovedpersonens udviklingspsykologiske stadie.

De 6 kapitler har arbejdstitlerne (h)omlet, tidlig barndom, sen barndom, spæd ungdom, ungdom og for gammel til at dø ung. Handlingerne udspiller sig i tidsrummet i mellem den 18. december 1987 og den 18. december 2016. Det første kapitel er skrevet med udgangspunkt i Piaget og Lacan. De sidste tre kapitlers skeletter stammer fra de noteshæfter og dagbøger jeg har ført systematisk siden 2001. Romanen er illustreret med de selvportrætter jeg har tegnet med minimum 1 års mellemrum siden 1993.

AFSNIT:	NAVNE:
	FORORD.
I (87-90)	(H)OMLET.
II (91-93)	TIDLIG BARNDOM.
III (93-02)	SEN BARNDOM.
IV (02-06)	SPÆD UNGDOM.
V (06-15)	UNGDOM.
VI (15- ...	FOR GAMMEL TIL AT DØ UNG.
VII	EFTERSKRIFT

 ____  ____  __      ____  ____ 

(  _ \( ___)(  )    (_  _)(_  _)

 )(_) ))__)  )(__    _)(_  _)(_ 

(____/(____)(____)  (____)(____)

Romanens anden del består af en række brevkorrenspondancer med forskellige ”unge, kvindelige” kunstnere: Anne Nora Fisher, Anna Ørberg, Tinne Zenner, Lea Marie Løppenthin, Amalie Smith og Apolonia Breuil (FR). Jeg har ikke opstillet nogle dogmer for udvekslingerne, men det var mit håb at vi blandt andet ville komme til at skrive om ungdom og ungdomsfetichisme, køn og kønspolitik og kunst.

     ___                                    _                    

   /(,  )         /)                       '  )         /)     /)

  /    / ___     (/_ ____    _ __   _     ,--'        _(/  _  // 

 /    /  // (_  /_) (_)(_/__(/_/ (_/_)_  /___   o    (_(__(/_(/_ 

(___ /                .-/                                        

                     (_/                                         

INSPIRATIONEN TIL BOGENS anden del kommer to forskellige steder fra.

Sidste efterår læste jeg Theory of the Young-Girl sammen med Tinne Zenner.  Det er ikke en særlig lang bog, så vi skiftedes til at læse højt for hinanden og blev færdige samme aften, som vi begyndte. Desværre er det heller ikke en særlig god bog, men den affødte en dialog. Jeg tror jeg, ved den lejlighed, lærte flere ting om ungdom, om at være kvinde og om kunst som jeg ikke viste eller som jeg ikke forstod. Men – jeg tror – at der stadig er meget jeg ikke ved og endnu mere jeg ikke forstår.

Afsnittets anden kilde er Letters to a Young Poet. I 1902 skriver Franz Kappus til Rainer Maria Rilke. Han er lige ved at opløses, og han kan desuden ikke finde ud af om, og i givet fald hvordan, han skal være digter.

I første omgang afviser Rilke blankt at hjælpe Franz. Ingen kan give dig råd og ingen kan hjælpe dig. Ingen. Du er helt alene, og du må søge indad hvis du vil have svar. Alligevel begynder Rilke at korresponderer med og vejlede Franz. Langsomt og gradvist konsolideres den unge digter.

Ingen af disse to alternativer – introspektion og mesterlære - forekommer mig realistiske.. af den samme årsag. Mange af os er dygtige til det og vi bliver nød til at leve som om, men der er ingen af os der ved det. Ingen der har en særlig, privilegeret indsigt. Jeg tror Lacan ville have formuleret det: Der er ingen store ANDEN for den store ANDEN. Desuden henviser ”Jeg” også-altid til de andre. Ellers er det ikke en meningsfuld kategori.

Jeg er ikke officer, og der er ikke noget der tyder på at jeg nogen sinde bliver det, men ofte ville jeg ønske at jeg havde en Rilke, jeg kunne skrive til og få breve fra.

Men da denne position A, ikke findes, er det mit håb, at noget tilsvarende måske kan opstå eller findes som felt eller spænding, at det der garanterer viden, værdi osv. kan opstå som relation, i stedet for at være et punkt.

Vekslingerne er – som nævnt - med Tinne Zenner, Anne Nora Fischer, Anna Ørberg, Amalie Smith, Apolonia Breuil og Lea Marie Løppenthin. Det er meget forskelligt hvor godt jeg kender dem og de er i øvrigt meget forskellige, men måske kan der netop af den årsag ske noget uventet. Det eneste der ville komme bag på mig var, hvis jeg ikke blev overasket. Det er det eneste jeg ikke forventer.

 ____  ____  __      ____  ____  ____ 

(  _ \( ___)(  )    (_  _)(_  _)(_  _)

 )(_) ))__)  )(__    _)(_  _)(_  _)(_ 

(____/(____)(____)  (____)(____)(____)

Romanens 3. del er en ”videnskabelig” artikel og en kritik af Preliminary Materials For a Theory of the Young-Girl.

   __ _        _                     _

  /__\ | _____| | ___   _ _ __ ___  / |

 /_\ | |/ / __| |/ / | | | '__/ __| | |

//__ |   <\__ \   <| |_| | |  \__ \ | |

\__/ |_|\_\___/_|\_\\__,_|_|  |___/ |_|

Romanens første ekskurs er skrevet af Mikkel Reher-Langberg. Den består af resultaterne af en Rorschach-test af romanens forfatter og en psykologisk vurdering // udredning af hhv. bogens fortæller og protagonist.

   __ _        _                     ____ 

  /__\ | _____| | ___   _ _ __ ___  |___ \

 /_\ | |/ / __| |/ / | | | '__/ __|   __) |

//__ |   <\__ \   <| |_| | |  \__ \  / __/

\__/ |_|\_\___/_|\_\\__,_|_|  |___/ |_____|

Romanens anden ekskurs består af af en brevveksling om fortælleteknik, fiktion og derudover om ombygningen af denne romane imellem bogens fortæller og Ejler Nyhavn.

   __ _        _                     _____

  /__\ | _____| | ___   _ _ __ ___  |___ /

 /_\ | |/ / __| |/ / | | | '__/ __|   |_ \

//__ |   <\__ \   <| |_| | |  \__ \  ___) |

\__/ |_|\_\___/_|\_\\__,_|_|  |___/ |____/

Romanens tredje ekskurs er en anmeldelse og kritik af romanen.

FORORD I (DEL AF RAMMEFORTÆLLINGEN)

DET ER SJÆLDENT, at jeg intentionelt forsøger at fornærme eller såre nogen. Dette er ikke et af de tilfælde, men det er – desværre – min erfaring, at man ofte træder nogle andre over tæerne, uanset om man ønsker det eller ej. Der findes mange væsentlige forbehold, som man altid børe tage, men man kan også nå til et punkt, hvor alt sløres, og hvor betydningsdannelsen enten forskydes til et uhensigtsmæssigt abstraktionsniveau, eller hvor betegnelsen udskydes i potentiel uendelighed. Derfor: Young-Girl er ikke den unge pige. Young-Girl er de de- og konnotationer, som den unge, kvindelige pol i den vestelige, binære nærværsmetafysik besidder eller giver anledning til. Jeg tør antage, at de fleste af jer kender dikotomien til monotomi.

OPLYSNING	ROMANTIK
MAND	KVINDE
LYS / KLART	MØRKE / DUNKELT
TANKE	FØLELSE
VIDENSKAB	KUNST
BEHOV / NØDVENDIGHED	BEGÆR / LYST
ANALYTISK	KONTINENTALT
KALKULERET	SPONTANT
GAMMEL / AHISTORISK	UNG / FORGÆNGELIG
OBJEKTIV / UNIVERSEL	SUBJEKTIV / KONTINGENT

FAKTISK, HANDLER DENNE bog ikke (kun) om unge, kvindelige kunstnere, selvom jeg både beundrer og er meget optaget af flere (mange) unge, kvindelige kunstnere. I stedet handler bogen, i vidt omfang, om mig selv, der, i den direkte betydning, hverken er kvinde eller kunstner (endnu). Også jeg er the Young-Girl. ”T.OT.A.AA.Y-G” forsøger at handle om min kunstneriske udvikling og æstetiske og etisk-politiske dannelse. Det fremstå muligvis meget selvoptaget, og det er muligvis meget selvoptaget. Imidlertid gælder det for en hver beskrivelse af en genstand – i dette tilfælde, selvet som genstand for sig selv – at den, jævnfør hermeneutikkens love, fortæller lige så meget, hvis ikke mere, om det fortolkende subjekt som det gør om objektet... i det omfang det da overhoved er meningsfuldt at oprette eller opretholde denne sondring. Mao. er det altså indirekte en dobbelt undersøgelse, en dobbelt-introspektion. Fra hermeneutikken ved vi desuden, at en hver beskrivelse ikke blot fortæller noget om sit objekt og om den ytrendes subjektive dispositioner (psykologi), men også noget (meget) om den historiske periode og den samfundsmæssige kontekst, hvori udsagnet er muligt og meningsfuldt. Det er af denne - let kringlede, lidt indirekte – vej, jeg håber at mine narcissistiske undersøgelser kan have – om ikke andet, blot en historisk – interesse for andre en mig selv. I modsat fald: undskyld og/eller fuck dig. Jeg tænker i øvrigt at det ville være et mild utroværdigt – på vej mod tærsklen til det løgnagtige – at påstå at samtidsfilosofi, i dag ikke ville kunne bedrives med ”jeg´et” som udgangspunkt. Herfra kan man, om ikke andet, undersøgte den (aktuelle) produktionen af subjektivitets- og subjektiverings- og objektivformer.

At være menneske, er at være i verden med andre. ”Jeg” beskriver et forhold til verden, et forhold til andre mennesker og er - uafhængigt af alt det andet og alle de andre - en meningsløs kategori. Jeg er jer.

wild missingno. appeared.

1) WILD MISSINGNO. APPEARED - BLOG : STAND-ALONE-SYSTEM : INSTALATION

En Tablet Computer med en mindre skade i skærmen står monteret på et bord. Den har via en trådløs PS/2-omformer tilsluttet: et tastatur (Microsoft Natural KB ELITE 98), en mus (Logitech COMPAQ M-SF14-2) og et par defekte PC-speakers. Ipad’en er ”Jail-breaket” (ellers kan gammelt udstyr ikke tilsluttes).

På Tablettens ”skrivebord” er der kun to ikoner.

a) Adgang til bloggen http://wildmissingnoappeared.blogspot.dk/

b) En foto-app, der kan tage tilfældigt forvrængede fotografier (god vilkårligheds-algorytme)

wild.missingno.appeared er en blog – oprettet til lejligheden – med og om ”Glitch”-kunst, Glitch og (post)-internet-(anti)-æstetik og computerkunst mere gennerelt. Bloggen blev i løbet af udstillingsperioden og efterfølgende, løbende (dagligt) opdateret med nyt indhold. Blandt andet med båndinger af / live ”Curciut bending” sessions (både audio- og visuelt-CB).

Instalationen er interaktiv, i det omfang man som bruger kan kommentere på alle ”posts” og fordi man med APP’en kan tage billeder af sig selv, der vil blive brugt til dokumentation og / eller nye online-værker.

Derudover trancenderer værket de spatio-temporale begrænsninger, i det man som beskuer, kan besøge værket – der løbende udvider sig - igen efter at have forladt udstillingen (det er jo tilgængeligt online).

2) DVD-MENU (INTERKATIV VIDEO INSTALATION)

En projektor blæser instalationen op på en væg. Der kan fra DVD-menuen vælges imellem 6 forskellige videoer (A – D). Videoerne afspilles via ansigtsgenkendelse og / eller stemmestyrring. Ved siden af hver video er der et ”emoticon”, altså et ”smiley face” J.

Når ansigtsgenkendelsessoftwearen registrerer det rette ansigtsudtryk afspilles den korrosponderende video. Alternativt kan man bare RÅBE! navnet på den video man gerne vil se. I virkeligheden virker stemme- og ansigtsgenkendelsen ikke. Høj lyd aktiverer en tilfældig funktion (eject, back, restart), men aldrig ”PLAY”. Ansigtsgenkendelsen er bare en live-stream fra et web-cam. Hvis man vil se videoerne må man anvende ”tele-commanderen” / fjernbetjæningen. Efter udstillingsperioden lykkedes det faktisk at få ansigtsgenkendelsen til at virke.

A) DISPLAY TOGGLE TROUBLE – part I og II

Del 1: Denne video viser hvordan forsøget på at løse ét problem føre til opdagelsen af et andet problem.

Del 2: Denne video viser hvordan det første problem endeligt løses, men hvordan det andet stadig forbliver et mysterium.

B) AIN’T-NO-MARIN-HIGH-ENOUGH LIKES A LOT – kort og lang udgave

Denne video er en screen/video capture fra den 8. januar i år. Den viser hvor langsom og dårligt computerteknologi kan fungere – og ofte faktisk fungerer. Video’en ”looper” manuelt, da jeg ved en fejl optog, at jeg optog at jeg optog videoen. Tematisk handler værket desuden om ophavsrettigheder i den digitale reproduktions tidsalder. Det afsløres i løbet at videoen, at jeg ikke har købt licens til, men ”pirat-kopieret” det program jeg bruger til at optage direkte fra mit skærmbillede.

Alle ved, at langt de fleste bryder lovenen om interlektuel egendomsret, men en rigtig dialog af de kulturelle og juridiske implikationer af den teknologiske udvikling er fortsat meget sparsom. Det undrer mig, at ingen politikere taler om den digitale infrastruktur og kløften imellem ret og almindelig praksis, i disse ”innovations-” og ”digitaliserings-” egendoms-tider. Hvis der kommer en retsag i mod mig for brud på ophavsrettighederne, må jeg jo tage det med oprejst pande og se om jeg kan bruge anledningen til at skabe en debat. [Fx Danske tips (institionaliseret hazzard) & duf-midlerne, Holland og Cofee-shops, osv. er eksempler på forsøg på, at få det bedst mulige ud af de forbrydelser, der alligevel – nødvendigvis – vil finde sted. Ikke lovligt, men tolereret.

Kulturen kan ikke leve - eller lever i hvertfald ikke uden tvang - på markedsetingelserne, og markedet kan tydeligvis godt fungere på trods af piratkopiering (computerspilsindustrien har større omsætning end Hollywood). Når man begår en forbrydelse, og bliver dømt for den, bliver man straffet. En bøde er en straf. Men hvis man begyndte at banke på hos tilfældige mennesker i - hele Europa - og spurgte: "har du betalt for alle dine computerprogrammer", er der - hvis de vel og mærke svarer ærligt, en større chance for at de svarer nej end ja. Værket har desuden en inter-htlm-tekstuel refference: den giver kort et blik ind bag kulisserne og viser uintentionelt Martin Brandts og min chat-korrospondence om hans ansøgning til forårsudstillingen på Charlottenborg i år, og nogle få udvekslinger imellem den dansk-kvasi-hollandske elektro-arkustiske komponist og zonarolog Nikolaj R. Kyndes og mig om et kommende sammenarbejde.

C) LATE-NIGHT AUTO SESSION (STAND-ALONE). Denne video er en optagelse af mit skærmbillede, en sen nattetime, hvor jeg surfer efter pornografi på internettet og mastuberer. Lydsiden (både fra computeren og mig) er bevaret. Afslutningsvis vises en kort scene af mig der ligger i dunkel belysning i min seng.

Værket er desuden halvt en hyldest til Peter Land, der i 2007 underviste mig i billedkunst på Holbæk Kunsthøjskole og sagde til mig, at man bliver nød til at skrotte sin forfængelighed og udfordre et tabu, hvis man gerne vil lave kunst.

D) UPLOADING AF ANSØGNINGEN TIL CHARLOTTENBORGS FORÅRSUDSTILLINGEN

Dette værk er et forsøg på at afmystificere ”kunstneren”. Den viser den process hvor jeg uploader min ansøgning til forårsudstillingen 2014 på Charlottenborgonline. Desuden bliver hele processen kommenteret af billede- og computerkunstner Luca Bjørnsten over skype-forbindelse. 

precarious_life.

… Perhaps one mourns when one accepts that by the loss one undergoes one will be changed, possibly for ever…I do not think, for instance, that one can invoke the Protestant ethic when it comes to loss. One cannot say, “Oh, I’ll go through loss this way, and that will be the result, and I’ll apply myself to the task, and I’ll endeavor to achieve the resolution of grief that is before me.” I think one is hit by waves, and that one starts out the day with an aim, a project, a plan, and finds oneself foiled. One finds oneself fallen. One is exhausted but does not know why. Something is larger than one’s own deliberate plan, one’s own project, one’s own knowing and choosing…

When we lose certain people, or when we are dispossessed from a place, or a community, we may simply feel that we are undergoing something temporary, that mourning will be over and some restoration of prior order will be achieved. But maybe when we undergo what we do, something about who we are is revealed, something that delineates the ties we have to others, that shows us that these ties constitute what we are, ties or bonds that compose us. It is not as if an “I” exists independently over here and then simply loses a “you” over there, especially if the attachment to “you” is part of what composes who “I” am. If I lose you, under these conditions, then I not only mourn the loss, but I become inscrutable to myself. Who “am” I, without you? When we lose some of these ties by which we are constituted, we do not know who we are or what to do. On one level, I think I have lost “you” only to discover that “I” have gone missing as well.

…What grief displays is the thrall in which our relations with others holds us, in ways that we cannot always recount or explain, in ways that often interrupt the self-conscious account of ourselves we might try to provide, in ways that challenge the very notion of ourselves as autonomous and in control. I might try to tell a story here, about what I am feeling, but it would have to be a story in which the very “I” who seeks to tell the story is stopped in the midst of the telling; the very “I” is called into question by its relation to the Other, a relation that does not precisely reduce me to speechlessness, but does nevertheless clutter my speech with signs of its undoing. I tell a story about the relations I choose, only to expose, somewhere along the way, the way I am gripped and undone by these very relations. My narrative falters, as it must.

Let’s face it. We’re undone by each other. And if we’re not, we’re missing something. This seems so clearly the case with grief, but it can be so only because it was already the case with desire. One does not always stay intact. One may want to, or manage to for a while, but despite one’s best efforts, one is undone, in the face of the other, by the touch, by the scent, by the feel, by the prospect of the touch, by the memory of the feel. And so, when we speak about “my sexuality” or “my gender,” as we do and as we must, we nevertheless mean something complicated that is partially concealed by our usage. As a mode of relation, neither gender nor sexuality is precisely a possession, but, rather, is a mode of being dispossessed, a way of being for another or by virtue of another.

- Judith Butler.