tanken er slatten.

Tanken er slatten og slimet og sløv

Som en skindene smørkniv i rustfrit rust

Som en swiserkniv dyppet i ostefrit ost

Som om som en poptøs, fordrukken og brugt.

Vreden er knoglet og benet og maver og senet.

Som en sten, som en sten, som en sten.

Men selv sten bli´r til grus, bli´r til sand, bli´r til støv.

Bli´r til støv, bli´r til støv, bli´r til støv.

Når tanken ikke tænker på tanken, er vreden tankens objekt.

Når vreden ikke dulmes af vandren, er tankerne pludseligt væk.

Så tankerne vandre ustandseligt, slatten og slimet og sløv.

Og aben skriger utrætteligt, mens stenene bliver til støv