automatskrift II.

Klokken er mange. Klokken er mange og flere og jeg skal skrive automatskrift. Klokken er mange og jeg skal skrive automatskrift. Det første perspektiv: der er flere forskellige måder man kan tænke på, hvor af dette er en af dem. Det er dér man kan starte. Og sige, hvad har vi? Vi har denne her og vi har denne her. Sådan her, på denne måde tænker de på: sådan tænker de om sig selv og sådan tænker de gensidigt om hinanden. Og så er metoden, naivitet og imitation. Naivitet er at være godtroende, at lade selv utroværdige historier fortælle sig, at prøve at tro. Lad os for en stund holde dette eller hind for sandt. Sige ja. Og sige: se, hvad sker der efter ja’et? Hvordan folder æsken sig ud? Hvordan driver væren sit væsen? Og det er netop i denne udfoldning at imitationens metode kan komme ind i billedet. Gengive, udgive, udtale, selv at tænke videre, på tænkningens måde, i loyalitet for tænkningens væsen. Lad det sætte sig under huden, under tapet. Bliver et eller blive flere, afhængigt af oplæget. Det er i hvert fald et muligt sted at starte. At der er flere der tænker forskelligt om hvad det her helt fragmenterede lykke og sorg det er, og hvordan det skal forstås (Og at de er i, men også bare er sin krop. Og det her bare er mig der er (i) min krop). Prøve at forstå hvordan, de andre tænker det. At spørge til hvordan er et indlevende spørgsmål. Et forsøg på at trænge ind under huden og selv være det andet. Mens, hvorfor altid på forhånd er et ydre blik? Altså ikke hvorfor inden fra, vores egne forklaringer og meninger, men da at forsøge at bygge et ydre blik, en dybere forklaring. Men spørgsmålet er hvorfor man skulle accepterer dette fortolkningssæt og denne forklaringsramme, hvis man altså først og fremmest provisorisk godtager det, for over hoved at kunne stille spøgsmålet i første omgang. Der er konsistens-argumentet, non-kontradiktions princippet, men vi har imidlertid allerede gjort op med logikken, så det er at drage de logiske konsekvenser af bruddet med binær logik. Der er forklaringen med magt og det at man ikke selv kan bestemme. Eller som jeg selv ville sige det, man kan stille spørgsmålet om hvilket etisk-politisk rum det åbner. Men igen hvorfor?