velkendte fremmede kyster

Vi hiver og slider med pumper og spande,
og håber at holde Minervas flåde af både oven vande.
I bølgernes skum går et sejlskib på grund,
forliser i glemslens morads.
Vi hiver og slider, men bider i græs -
Jeg er træt af at huske på alt.

Den hvirvel, den malstrøm: bægret er halvtomt,
en jolle forlader jomfrueligt sin havn, er til gavn, men blir´ væk.
Med historien som last, fra kælder til mast,
porøst og skrøbeligt som glas.
Den hvirvel, den malstrøm, men uden kompas
jeg er træt, jeg er træt, jeg er træt.

Horisonten den smelter,
Vi står mens vi vælter
Ved velkendte fremmede kyster.