en kort historie fra det virkelige liv.. på frederiksberg.

Ok. Jeg kom cyklende ned af Flakoner Allé i retning mod runddelen. Ved Frederiksberg Centret var der fri bane, så jeg cyklede over for rødt lys. I det jeg nærmede mig den anden fodgængerovergang jeg skulle krydse, satte en mand på den anden side af gaden i løb ud over fodgængerfeltet. Jeg havde hænderne på begge håndbremserne og kørte opmærksomt så jeg stoppede i god ro og orden. Manden måtte skifte kurs for at løbe ind i mig. Jeg stod helt stille og havde begge fødder plantet i jorden da han ramte mig.

- "Hvad har du gang i?" spurgte jeg.
- "Hvad har DU gang i?" råbte han.

To forbipasserende blandede sig. 

- "Du skal dælme’ ikke kører over for rødt" fik jeg at vide.

Så stor vi lidt der, imens de tre herrer skælder mig ud og fortalte mig om færdselsloven. 

- "Ok." sagde jeg, "Den herre satte i løb, for at genere mig. Hvis han bare havde gået helt almindeligt, ville der ikke være sket noget, og vi ville ikke behøve at stå her og spilde vores tid. Har i ikke også vigtigere ting at foretage jer?"

Det havde de åbenbart ikke. 

- "Hvad nu hvis han bare havde løbet uanset hvad? Det ville han have ret til". 

- "Ja, det ville han, men det er jo tydeligt for enhver at han kun løb på grund af mig"

Det var de ikke enige med mig i.

- "Jeg har en bil. Hvis jeg bare kørte som det passede mig, så ville sådan en cyklist som dig være blevet kørt over" blev jeg belært.

- "Det er lidt noget andet. Hvis jeg kører over for rødt og bliver ramt af en bil er det mig der dør. Hvis du kører over for rødt og rammer en cyklist, er det cyklisten der dør" sagde jeg, selvom jeg godt vidste at det ikke passede helt. I et trafikuheld kan billisten også blive traumatiseret og skadet.

- "Ja, eller måske ville min bil få en ordentlig bule"

- "Ja, det ville være kedeligt" svarede jeg - så lakonisk som mit temperament tillod mig - mens jeg holdt øjenkontakt med idioten.

Til sidst gad jeg ikke tale med dem mere og sagde: 

- "Så. Nu cykler jeg altså videre"
- "Nej, du går ingen vegne" sagde den ene af de 3 mænd og stillede sig i vejen for mig.
- "Så må du ringe efter politiet, dit fæ" sagde jeg, for nu var jeg blevet sur.

- "Fang mig, hvis i kan".

Og med de ord tog jeg afsked fra med de tre mænd som holder meget af at færdselslovens bestemmelser bliver overholdt.