ti mænd i et tilrøget lokale II.

Nå, men her stod jeg altså og der gjorde de andre også. Med andre ord stod vi her alle sammen. Vi var ti og vi stod på en lang, lige række. Vi lavede ikke noget, vi stod her bare. Det var faktisk ret kedeligt. Huskede jeg at sige at vi også røg kæmpestore cigarer? Det gjorde vi. Vi stod på en række, ti mænd, og røg cigarer så det osede. Faktisk osede det rigtig meget. Der var røg i hele lokalet. Det var til gengæld det eneste der var. Ti mænd på en lige række og en masse røg. Som sagt var det kedeligt. Efterhånden begyndte det at have været kedeligt i lang tid.  Og det blev det ved med at være. Først gik der 10 minutter. Så gik der yderligere 10 minutter. Da der for tredje gang i træk var gået ti minutter uden at der var sket noget, begyndte kedsomheden at for alvor at kede mig. Kunne det være rigtigt at vi bare skulle blive ved med at stå her og ryge cigar? Det virkede sådan, men hvis det virkelig er sandt er det her en meget kedelig historie. Både for os der stod her på rækken og for læseren. Jeg begyndt at håbe på at noget eksplosivt pludselig ville ske. Det kunne for eksempel være et fantasivæsen der brasede ind i rummet og satte begivenheder i gang. Det var ikke så vigtigt hvilke begivenheder. Selv den mest trivielle begivenhed ville være at foretrække frem for at blive ved med at stå på række. Jeg håber ikke det bliver en vampyr der sætter historien i bevægelse. Vampyrer er uhyggelige. Desværre havde lokalet hvor vi stod hverken døre eller vinduer, så der var ikke nogen der brasende ind og forstyrrede os. Måske var det mig der skulle sætte historien i gang? Det kunne godt være. Det er jo mig der er jeg-fortælleren. Jeg besluttede mig for at prøve at gøre noget, men jeg kunne ikke finde på hvad det skulle være. I mangel på bedre idéer begyndte jeg at gå. Det var dejligt at gå. Jeg gik rundt i en firkant langs lokalets vægge. Det blev jeg ved med at gøre lidt, og da jeg var færdig med at have gjort det lidt, blev jeg ved med at gøre det lidt længere endnu. De andre 9 mænd stod stadig på rækken med deres cigarer i munden. De så meget skeptiske ud, over mit initiativ og jeg blev lidt urolig. Da jeg havde gået rundt langs væggene ti gange stoppede jeg op. Det var ligesom det eneste jeg kunne finde på. Bagefter sagde jeg: - ”der er tyve skridt rundt”. Det udsagn syntes jeg sådan set jeg var fuldt berettiget til at udtale, for jeg var helt sikker på at det var sandt. Jeg havde talt antallet af skridt. Meget nøjagtigt og 10 gange i træk. Men det kan godt være at jeg ikke skulle have sagt noget, for nu var de 9 mænd gået hen i det modsatte hjørne af lokalet og stod og hviskede hemmelighedsfulgt. Gad vide hvad de taler om. Bare de ikke er sure på mig. Da mændene var færdige med at hviske vendte de sig om i mod mig og deres leder tog et skridt frem kiggede på mig. Så sagde han: - ”vi har besluttet os for at myrde dig”.

læs også: ti mænd i et tilrøget lokale 1.