tot.A.aa.Y-G.

18.02.2014. Zehdenicker Straße 19
11.03.2014.          Ægirsgade 17

       __  __ ___   __      __ __    __  __             

   |_//  \|__) |   /  \\  /|_ |__)  |__)/  \|\/| /\ |\ |

   | \\__/| \  |   \__/ \/ |__| \   | \ \__/|  |/--\| \|

                                                         

       __  __           __  __  __    __  _____ ___ __   

  /  \|  \|_ |\ |   /\ |__)|__)|_   ||  \(_  | | | |_ |  

  \__/|__/|__| \|  /--\| \ |__)|____)|__/__) | | | |__|__

Romanen tager afsæt i og forholder sig til 3 bøger, hhv.

Portraite of the Artist as a Young Man af James Joyce,
Letters to a Young Poet                af Rainer Maria Rilkes og
Theory of the Young-Girl               af Tiquin // Simiotext(e).

Romanen er delt ind I 3 dele. Derudover har den en ”kappe” eller ”rammefortælling” og 3 ekskurser. De forskellige afsnit kommer ikke i denne rækkefølge, men er ”blandet ind” i hinanden.

#	ARBEJDSTITELER	INDHOLD	SIDE (HER)
0	Kappe	Rammefortælling, historisering, situering osv.	5
I	Historie	Udviklingspsykologisk spændingsroman	2
II	Korrospondancer	Brevudvekslinger	3
III	Kritik	Kritik af Theory of the Young-Girl	4
E1	Psykologi	Mikkels R.-L.’s psykologiske vurdering af hhv. romanens fortæller og protagonsit samt resultaterne af Rorschach-test.	4
E2	Fiktion	Brevveksling imellem Sofian Sortedam og Ejler Nyhavn (bl.a. om romanens tilblivelse)	4
E3	Fortolkning	Anmeldelse og kritik af romanen.	4

 ____  ____  __      ____ 
(  _ \( ___)(  )    (_  _)
 )(_) ))__)  )(__    _)(_ 
(____/(____)(____)  (____)

Romanens første del er en udviklingspsykologisk spændingsroman. Den er bygget op omkring et skelet af autobiografiske fragmenter, men er i hovedtrækkende et stykke fiktion. Gengremæssigt tror jeg det er mest passende at kalde den magisk realisme. Den primære linje handler om protagonistens politiske og æstetiske dannelse .. og mangel på samme. Narativets struktur er inspireret af og bygget op på samme måde som Portrait of the Artist as a Young Man, således at hvert kapitel er skrevet i et sprog der afspejler hovedpersonens udviklingspsykologiske stadie.

De 6 kapitler har arbejdstitlerne (h)omlet, tidlig barndom, sen barndom, spæd ungdom, ungdom og for gammel til at dø ung. Handlingerne udspiller sig i tidsrummet i mellem den 18. december 1987 og den 18. december 2016. Det første kapitel er skrevet med udgangspunkt i Piaget og Lacan. De sidste tre kapitlers skeletter stammer fra de noteshæfter og dagbøger jeg har ført systematisk siden 2001. Romanen er illustreret med de selvportrætter jeg har tegnet med minimum 1 års mellemrum siden 1993.

AFSNIT:	NAVNE:
	FORORD.
I (87-90)	(H)OMLET.
II (91-93)	TIDLIG BARNDOM.
III (93-02)	SEN BARNDOM.
IV (02-06)	SPÆD UNGDOM.
V (06-15)	UNGDOM.
VI (15- ...	FOR GAMMEL TIL AT DØ UNG.
VII	EFTERSKRIFT

 ____  ____  __      ____  ____ 

(  _ \( ___)(  )    (_  _)(_  _)

 )(_) ))__)  )(__    _)(_  _)(_ 

(____/(____)(____)  (____)(____)

Romanens anden del består af en række brevkorrenspondancer med forskellige ”unge, kvindelige” kunstnere: Anne Nora Fisher, Anna Ørberg, Tinne Zenner, Lea Marie Løppenthin, Amalie Smith og Apolonia Breuil (FR). Jeg har ikke opstillet nogle dogmer for udvekslingerne, men det var mit håb at vi blandt andet ville komme til at skrive om ungdom og ungdomsfetichisme, køn og kønspolitik og kunst.

     ___                                    _                    

   /(,  )         /)                       '  )         /)     /)

  /    / ___     (/_ ____    _ __   _     ,--'        _(/  _  // 

 /    /  // (_  /_) (_)(_/__(/_/ (_/_)_  /___   o    (_(__(/_(/_ 

(___ /                .-/                                        

                     (_/                                         

INSPIRATIONEN TIL BOGENS anden del kommer to forskellige steder fra.

Sidste efterår læste jeg Theory of the Young-Girl sammen med Tinne Zenner.  Det er ikke en særlig lang bog, så vi skiftedes til at læse højt for hinanden og blev færdige samme aften, som vi begyndte. Desværre er det heller ikke en særlig god bog, men den affødte en dialog. Jeg tror jeg, ved den lejlighed, lærte flere ting om ungdom, om at være kvinde og om kunst som jeg ikke viste eller som jeg ikke forstod. Men – jeg tror – at der stadig er meget jeg ikke ved og endnu mere jeg ikke forstår.

Afsnittets anden kilde er Letters to a Young Poet. I 1902 skriver Franz Kappus til Rainer Maria Rilke. Han er lige ved at opløses, og han kan desuden ikke finde ud af om, og i givet fald hvordan, han skal være digter.

I første omgang afviser Rilke blankt at hjælpe Franz. Ingen kan give dig råd og ingen kan hjælpe dig. Ingen. Du er helt alene, og du må søge indad hvis du vil have svar. Alligevel begynder Rilke at korresponderer med og vejlede Franz. Langsomt og gradvist konsolideres den unge digter.

Ingen af disse to alternativer – introspektion og mesterlære - forekommer mig realistiske.. af den samme årsag. Mange af os er dygtige til det og vi bliver nød til at leve som om, men der er ingen af os der ved det. Ingen der har en særlig, privilegeret indsigt. Jeg tror Lacan ville have formuleret det: Der er ingen store ANDEN for den store ANDEN. Desuden henviser ”Jeg” også-altid til de andre. Ellers er det ikke en meningsfuld kategori.

Jeg er ikke officer, og der er ikke noget der tyder på at jeg nogen sinde bliver det, men ofte ville jeg ønske at jeg havde en Rilke, jeg kunne skrive til og få breve fra.

Men da denne position A, ikke findes, er det mit håb, at noget tilsvarende måske kan opstå eller findes som felt eller spænding, at det der garanterer viden, værdi osv. kan opstå som relation, i stedet for at være et punkt.

Vekslingerne er – som nævnt - med Tinne Zenner, Anne Nora Fischer, Anna Ørberg, Amalie Smith, Apolonia Breuil og Lea Marie Løppenthin. Det er meget forskelligt hvor godt jeg kender dem og de er i øvrigt meget forskellige, men måske kan der netop af den årsag ske noget uventet. Det eneste der ville komme bag på mig var, hvis jeg ikke blev overasket. Det er det eneste jeg ikke forventer.

 ____  ____  __      ____  ____  ____ 

(  _ \( ___)(  )    (_  _)(_  _)(_  _)

 )(_) ))__)  )(__    _)(_  _)(_  _)(_ 

(____/(____)(____)  (____)(____)(____)

Romanens 3. del er en ”videnskabelig” artikel og en kritik af Preliminary Materials For a Theory of the Young-Girl.

   __ _        _                     _

  /__\ | _____| | ___   _ _ __ ___  / |

 /_\ | |/ / __| |/ / | | | '__/ __| | |

//__ |   <\__ \   <| |_| | |  \__ \ | |

\__/ |_|\_\___/_|\_\\__,_|_|  |___/ |_|

Romanens første ekskurs er skrevet af Mikkel Reher-Langberg. Den består af resultaterne af en Rorschach-test af romanens forfatter og en psykologisk vurdering // udredning af hhv. bogens fortæller og protagonist.

   __ _        _                     ____ 

  /__\ | _____| | ___   _ _ __ ___  |___ \

 /_\ | |/ / __| |/ / | | | '__/ __|   __) |

//__ |   <\__ \   <| |_| | |  \__ \  / __/

\__/ |_|\_\___/_|\_\\__,_|_|  |___/ |_____|

Romanens anden ekskurs består af af en brevveksling om fortælleteknik, fiktion og derudover om ombygningen af denne romane imellem bogens fortæller og Ejler Nyhavn.

   __ _        _                     _____

  /__\ | _____| | ___   _ _ __ ___  |___ /

 /_\ | |/ / __| |/ / | | | '__/ __|   |_ \

//__ |   <\__ \   <| |_| | |  \__ \  ___) |

\__/ |_|\_\___/_|\_\\__,_|_|  |___/ |____/

Romanens tredje ekskurs er en anmeldelse og kritik af romanen.

FORORD I (DEL AF RAMMEFORTÆLLINGEN)

DET ER SJÆLDENT, at jeg intentionelt forsøger at fornærme eller såre nogen. Dette er ikke et af de tilfælde, men det er – desværre – min erfaring, at man ofte træder nogle andre over tæerne, uanset om man ønsker det eller ej. Der findes mange væsentlige forbehold, som man altid børe tage, men man kan også nå til et punkt, hvor alt sløres, og hvor betydningsdannelsen enten forskydes til et uhensigtsmæssigt abstraktionsniveau, eller hvor betegnelsen udskydes i potentiel uendelighed. Derfor: Young-Girl er ikke den unge pige. Young-Girl er de de- og konnotationer, som den unge, kvindelige pol i den vestelige, binære nærværsmetafysik besidder eller giver anledning til. Jeg tør antage, at de fleste af jer kender dikotomien til monotomi.

OPLYSNING	ROMANTIK
MAND	KVINDE
LYS / KLART	MØRKE / DUNKELT
TANKE	FØLELSE
VIDENSKAB	KUNST
BEHOV / NØDVENDIGHED	BEGÆR / LYST
ANALYTISK	KONTINENTALT
KALKULERET	SPONTANT
GAMMEL / AHISTORISK	UNG / FORGÆNGELIG
OBJEKTIV / UNIVERSEL	SUBJEKTIV / KONTINGENT

FAKTISK, HANDLER DENNE bog ikke (kun) om unge, kvindelige kunstnere, selvom jeg både beundrer og er meget optaget af flere (mange) unge, kvindelige kunstnere. I stedet handler bogen, i vidt omfang, om mig selv, der, i den direkte betydning, hverken er kvinde eller kunstner (endnu). Også jeg er the Young-Girl. ”T.OT.A.AA.Y-G” forsøger at handle om min kunstneriske udvikling og æstetiske og etisk-politiske dannelse. Det fremstå muligvis meget selvoptaget, og det er muligvis meget selvoptaget. Imidlertid gælder det for en hver beskrivelse af en genstand – i dette tilfælde, selvet som genstand for sig selv – at den, jævnfør hermeneutikkens love, fortæller lige så meget, hvis ikke mere, om det fortolkende subjekt som det gør om objektet... i det omfang det da overhoved er meningsfuldt at oprette eller opretholde denne sondring. Mao. er det altså indirekte en dobbelt undersøgelse, en dobbelt-introspektion. Fra hermeneutikken ved vi desuden, at en hver beskrivelse ikke blot fortæller noget om sit objekt og om den ytrendes subjektive dispositioner (psykologi), men også noget (meget) om den historiske periode og den samfundsmæssige kontekst, hvori udsagnet er muligt og meningsfuldt. Det er af denne - let kringlede, lidt indirekte – vej, jeg håber at mine narcissistiske undersøgelser kan have – om ikke andet, blot en historisk – interesse for andre en mig selv. I modsat fald: undskyld og/eller fuck dig. Jeg tænker i øvrigt at det ville være et mild utroværdigt – på vej mod tærsklen til det løgnagtige – at påstå at samtidsfilosofi, i dag ikke ville kunne bedrives med ”jeg´et” som udgangspunkt. Herfra kan man, om ikke andet, undersøgte den (aktuelle) produktionen af subjektivitets- og subjektiverings- og objektivformer.

At være menneske, er at være i verden med andre. ”Jeg” beskriver et forhold til verden, et forhold til andre mennesker og er - uafhængigt af alt det andet og alle de andre - en meningsløs kategori. Jeg er jer.