fredag den 14. marts 2014

wild missingno. appeared.

1) WILD MISSINGNO. APPEARED - BLOG : STAND-ALONE-SYSTEM : INSTALATION

En Tablet Computer med en mindre skade i skærmen står monteret på et bord. Den har via en trådløs PS/2-omformer tilsluttet: et tastatur (Microsoft Natural KB ELITE 98), en mus (Logitech COMPAQ M-SF14-2) og et par defekte PC-speakers. Ipad’en er ”Jail-breaket” (ellers kan gammelt udstyr ikke tilsluttes).

På Tablettens ”skrivebord” er der kun to ikoner.
b) En foto-app, der kan tage tilfældigt forvrængede fotografier (god vilkårligheds-algorytme)

wild.missingno.appeared er en blog – oprettet til lejligheden – med og om ”Glitch”-kunst, Glitch og (post)-internet-(anti)-æstetik og computerkunst mere gennerelt. Bloggen blev i løbet af udstillingsperioden og efterfølgende, løbende (dagligt) opdateret med nyt indhold. Blandt andet med båndinger af / live ”Curciut bending” sessions (både audio- og visuelt-CB).

Instalationen er interaktiv, i det omfang man som bruger kan kommentere på alle ”posts” og fordi man med APP’en kan tage billeder af sig selv, der vil blive brugt til dokumentation og / eller nye online-værker.

Derudover trancenderer værket de spatio-temporale begrænsninger, i det man som beskuer, kan besøge værket – der løbende udvider sig - igen efter at have forladt udstillingen (det er jo tilgængeligt online).

2) DVD-MENU (INTERKATIV VIDEO INSTALATION)

En projektor blæser instalationen op på en væg. Der kan fra DVD-menuen vælges imellem 6 forskellige videoer (A – D). Videoerne afspilles via ansigtsgenkendelse og / eller stemmestyrring. Ved siden af hver video er der et ”emoticon”, altså et ”smiley face” J.

Når ansigtsgenkendelsessoftwearen registrerer det rette ansigtsudtryk afspilles den korrosponderende video. Alternativt kan man bare RÅBE! navnet på den video man gerne vil se. I virkeligheden virker stemme- og ansigtsgenkendelsen ikke. Høj lyd aktiverer en tilfældig funktion (eject, back, restart), men aldrig ”PLAY”. Ansigtsgenkendelsen er bare en live-stream fra et web-cam. Hvis man vil se videoerne må man anvende ”tele-commanderen” / fjernbetjæningen. Efter udstillingsperioden lykkedes det faktisk at få ansigtsgenkendelsen til at virke.

A) DISPLAY TOGGLE TROUBLE – part I og II
Del 1: Denne video viser hvordan forsøget på at løse ét problem føre til opdagelsen af et andet problem.
Del 2: Denne video viser hvordan det første problem endeligt løses, men hvordan det andet stadig forbliver et mysterium.

B) AIN’T-NO-MARIN-HIGH-ENOUGH LIKES A LOT – kort og lang udgave
Denne video er en screen/video capture fra den 8. januar i år. Den viser hvor langsom og dårligt computerteknologi kan fungere – og ofte faktisk fungerer. Video’en ”looper” manuelt, da jeg ved en fejl optog, at jeg optog at jeg optog videoen. Tematisk handler værket desuden om ophavsrettigheder i den digitale reproduktions tidsalder. Det afsløres i løbet at videoen, at jeg ikke har købt licens til, men ”pirat-kopieret” det program jeg bruger til at optage direkte fra mit skærmbillede.
Alle ved, at langt de fleste bryder lovenen om interlektuel egendomsret, men en rigtig dialog af de kulturelle og juridiske implikationer af den teknologiske udvikling er fortsat meget sparsom. Det undrer mig, at ingen politikere taler om den digitale infrastruktur og kløften imellem ret og almindelig praksis, i disse ”innovations-” og ”digitaliserings-” egendoms-tider. Hvis der kommer en retsag i mod mig for brud på ophavsrettighederne, må jeg jo tage det med oprejst pande og se om jeg kan bruge anledningen til at skabe en debat. [Fx Danske tips (institionaliseret hazzard) & duf-midlerne, Holland og Cofee-shops, osv. er eksempler på forsøg på, at få det bedst mulige ud af de forbrydelser, der alligevel – nødvendigvis – vil finde sted. Ikke lovligt, men tolereret.
Kulturen kan ikke leve - eller lever i hvertfald ikke uden tvang - på markedsetingelserne, og markedet kan tydeligvis godt fungere på trods af piratkopiering (computerspilsindustrien har større omsætning end Hollywood). Når man begår en forbrydelse, og bliver dømt for den, bliver man straffet. En bøde er en straf. Men hvis man begyndte at banke på hos tilfældige mennesker i - hele Europa - og spurgte: "har du betalt for alle dine computerprogrammer", er der - hvis de vel og mærke svarer ærligt, en større chance for at de svarer nej end ja. Værket har desuden en inter-htlm-tekstuel refference: den giver kort et blik ind bag kulisserne og viser uintentionelt Martin Brandts og min chat-korrospondence om hans ansøgning til forårsudstillingen på Charlottenborg i år, og nogle få udvekslinger imellem den dansk-kvasi-hollandske elektro-arkustiske komponist og zonarolog Nikolaj R. Kyndes og mig om et kommende sammenarbejde.

C) LATE-NIGHT AUTO SESSION (STAND-ALONE). Denne video er en optagelse af mit skærmbillede, en sen nattetime, hvor jeg surfer efter pornografi på internettet og mastuberer. Lydsiden (både fra computeren og mig) er bevaret. Afslutningsvis vises en kort scene af mig der ligger i dunkel belysning i min seng.
Værket er desuden halvt en hyldest til Peter Land, der i 2007 underviste mig i billedkunst på Holbæk Kunsthøjskole og sagde til mig, at man bliver nød til at skrotte sin forfængelighed og udfordre et tabu, hvis man gerne vil lave kunst.

D) UPLOADING AF ANSØGNINGEN TIL CHARLOTTENBORGS FORÅRSUDSTILLINGEN
Dette værk er et forsøg på at afmystificere ”kunstneren”. Den viser den process hvor jeg uploader min ansøgning til forårsudstillingen 2014 på Charlottenborgonline. Desuden bliver hele processen kommenteret af billede- og computerkunstner Luca Bjørnsten over skype-forbindelse. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar