1) WILD MISSINGNO. APPEARED - BLOG : STAND-ALONE-SYSTEM : INSTALATION
En Tablet Computer med en
mindre skade i skærmen står monteret på et bord. Den har via en trådløs
PS/2-omformer tilsluttet: et tastatur (Microsoft Natural KB ELITE 98), en mus
(Logitech COMPAQ M-SF14-2) og et par defekte PC-speakers. Ipad’en er ”Jail-breaket”
(ellers kan gammelt udstyr ikke tilsluttes).
På Tablettens ”skrivebord” er
der kun to ikoner.
a) Adgang til bloggen http://wildmissingnoappeared.blogspot.dk/
b) En foto-app, der kan tage
tilfældigt forvrængede fotografier (god vilkårligheds-algorytme)
wild.missingno.appeared er en
blog – oprettet til lejligheden – med og om ”Glitch”-kunst, Glitch og
(post)-internet-(anti)-æstetik og computerkunst mere gennerelt. Bloggen blev i
løbet af udstillingsperioden og efterfølgende, løbende (dagligt) opdateret med
nyt indhold. Blandt andet med båndinger af / live ”Curciut bending” sessions
(både audio- og visuelt-CB).
Instalationen er interaktiv, i
det omfang man som bruger kan kommentere på alle ”posts” og fordi man med
APP’en kan tage billeder af sig selv, der vil blive brugt til dokumentation og
/ eller nye online-værker.
Derudover
trancenderer værket de spatio-temporale begrænsninger, i det man som beskuer,
kan besøge værket – der løbende udvider sig - igen efter at have forladt
udstillingen (det er jo tilgængeligt online).
2) DVD-MENU (INTERKATIV VIDEO
INSTALATION)
En
projektor blæser instalationen op på en væg. Der kan fra DVD-menuen vælges
imellem 6 forskellige videoer (A – D). Videoerne afspilles via
ansigtsgenkendelse og / eller stemmestyrring. Ved siden af hver video er der et
”emoticon”, altså et ”smiley face” J.
Når
ansigtsgenkendelsessoftwearen registrerer det rette ansigtsudtryk afspilles den
korrosponderende video. Alternativt kan man bare RÅBE! navnet på den video man
gerne vil se. I virkeligheden virker stemme- og ansigtsgenkendelsen ikke. Høj
lyd aktiverer en tilfældig funktion (eject, back, restart), men aldrig ”PLAY”.
Ansigtsgenkendelsen er bare en live-stream fra et web-cam. Hvis man vil se
videoerne må man anvende ”tele-commanderen” / fjernbetjæningen. Efter
udstillingsperioden lykkedes det faktisk at få ansigtsgenkendelsen til at
virke.
A) DISPLAY TOGGLE TROUBLE –
part I og II
Del 1: Denne video viser hvordan
forsøget på at løse ét problem føre til opdagelsen af et andet problem.
Del 2: Denne video viser hvordan det
første problem endeligt løses, men hvordan det andet stadig forbliver et
mysterium.
B) AIN’T-NO-MARIN-HIGH-ENOUGH
LIKES A LOT – kort og lang udgave
Denne video er en screen/video
capture fra den 8. januar i år. Den viser hvor langsom og dårligt
computerteknologi kan fungere – og ofte faktisk fungerer. Video’en ”looper”
manuelt, da jeg ved en fejl optog, at jeg optog at jeg optog videoen. Tematisk
handler værket desuden om ophavsrettigheder i den digitale reproduktions
tidsalder. Det afsløres i løbet at videoen, at jeg ikke har købt licens til,
men ”pirat-kopieret” det program jeg bruger til at optage direkte fra mit
skærmbillede.
Alle ved, at langt de fleste bryder
lovenen om interlektuel egendomsret, men en rigtig dialog af de kulturelle og
juridiske implikationer af den teknologiske udvikling er fortsat meget sparsom.
Det undrer mig, at ingen politikere taler om den digitale infrastruktur og
kløften imellem ret og almindelig praksis, i disse ”innovations-” og
”digitaliserings-” egendoms-tider. Hvis der kommer en retsag i mod mig for brud på
ophavsrettighederne, må jeg jo tage det med oprejst pande og se om jeg kan
bruge anledningen til at skabe en debat. [Fx Danske tips (institionaliseret
hazzard) & duf-midlerne, Holland og Cofee-shops, osv. er eksempler på
forsøg på, at få det bedst mulige ud af de forbrydelser, der alligevel –
nødvendigvis – vil finde sted. Ikke lovligt, men tolereret.
Kulturen kan ikke leve - eller lever i
hvertfald ikke uden tvang - på markedsetingelserne, og markedet kan tydeligvis
godt fungere på trods af piratkopiering (computerspilsindustrien har større
omsætning end Hollywood). Når man begår en forbrydelse, og bliver dømt for den,
bliver man straffet. En bøde er en straf. Men hvis man begyndte at banke på hos
tilfældige mennesker i - hele Europa - og spurgte: "har du betalt for alle
dine computerprogrammer", er der - hvis de vel og mærke svarer ærligt, en
større chance for at de svarer nej end ja. Værket
har desuden en inter-htlm-tekstuel refference: den giver kort et blik ind bag
kulisserne og viser uintentionelt Martin Brandts og min chat-korrospondence om
hans ansøgning til forårsudstillingen på Charlottenborg i år, og nogle få
udvekslinger imellem den dansk-kvasi-hollandske elektro-arkustiske komponist og
zonarolog Nikolaj R. Kyndes og mig om et kommende sammenarbejde.
C) LATE-NIGHT AUTO
SESSION (STAND-ALONE). Denne video er en
optagelse af mit skærmbillede, en sen nattetime, hvor jeg surfer efter
pornografi på internettet og mastuberer. Lydsiden (både fra computeren og mig)
er bevaret. Afslutningsvis vises en kort scene af mig der ligger i dunkel
belysning i min seng.
Værket er desuden halvt en hyldest til Peter Land, der
i 2007 underviste mig i billedkunst på Holbæk Kunsthøjskole og sagde til mig,
at man bliver nød til at skrotte sin forfængelighed og udfordre et tabu, hvis
man gerne vil lave kunst.
D)
UPLOADING AF ANSØGNINGEN TIL CHARLOTTENBORGS FORÅRSUDSTILLINGEN
Dette
værk er et forsøg på at afmystificere ”kunstneren”. Den viser den process hvor
jeg uploader min ansøgning til forårsudstillingen 2014 på Charlottenborgonline.
Desuden bliver hele processen kommenteret af billede- og computerkunstner Luca
Bjørnsten over skype-forbindelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar