tirsdag den 14. december 2010

tanken er slatten.


Tanken er slatten og slimet og sløv
Som en skindene smørkniv i rustfrit rust
Som en swiserkniv dyppet i ostefrit ost
Som om som en poptøs, fordrukken og brugt.

Vreden er knoglet og benet og maver og senet.
Som en sten, som en sten, som en sten.
Men selv sten bli´r til grus, bli´r til sand, bli´r til støv.
Bli´r til støv, bli´r til støv, bli´r til støv.

Når tanken ikke tænker på tanken, er vreden tankens objekt.
Når vreden ikke dulmes af vandren, er tankerne pludseligt væk.

Så tankerne vandre ustandseligt, slatten og slimet og sløv.
Og aben skriger utrætteligt, mens stenene bliver til støv

fredag den 10. december 2010

the hamburglar.

Den 15. november 2010 udsendte McDonald’s Danmark en pressemeddeles der bebudet at franchisen på Nørrebros runddel ville lukke ved udgangen af samme måned.[1] Pressemeddelelsen var skrevet i en jovial tone og lejligheden blev naturligvis brugt til lidt halvhjertet imagepleje, hvilket i denne forbindelse vil sige en kort kvasi-nostalgisk reference til resturanens åbning i 1993 og et løfte om at BigMac’s og HappyMeals stadig ville kunne nydes i hver og en af de 83 (og snart flere) andre restauranter, landet over. Det giver sig selv at lukningen hverken var motiveret af æstetiske eller folkesundhedsmæssige bekymringer, men derimod et resultat af faldende omsætningen og udeblivende overskud. At McDonald’s, som andre forretninger a f den type, har profit som målsætningen og eksistensbetingelse kommer formentligt (og forhåbentligt) ikke bag på nogen.[2]Det er heller ikke værd at bide mærke i, at det i pressemeddelelsen ikke forsøges skjult at lukningen er forbundet med tallet på bundlinjens fortegn: Selvom mange virksomheder i vid udstrækning strategisk forsøger at camouflerer hvor overordnede en rolle de økonomiske kalkuler spiller, kan de fleste beslutninger upåagtet legitimtimeres med henvisning til økonomiske hensyn. Lidt mere interessante et det imidlertid, at årsagen til at det er blevet uprofitabelt at sælge fastfood på Nørrebros runddel, ifølge McDonald’s Danmarks kommunikationsdirektør, blandt andet skal findes i rydningen og nedrivningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 i 2007.[3]
Den omtalte type af annonceringer bliver som regel kun videreformidlet til den bredere offentlighed i form af korte notitser i dagbladet Børsen og erhvervs sektionerne i Berlinske Tidendes og Jyllandsposten. Nyheden om den forestående lukning af McDonald’s restauranten på Nørrebros runddel fik imidlertid bemærkelsesværdig meget opmærksomhed i dagspressen.[4] Samtlige artikler og tv-indslaget havde en komplet enslydende fortolkning af co-relationen imellem lukningerne af henholdsvis Ungdomshuset og McDonald’s: Ungdomshusets brugere udgjorde så store en del af restaurantens kundegrundlag at rydningen af Ungdomshuset er den primære årsag til at McDonald’sen nu må dreje nøglen om. Mellem linjerne lå en slet skjult fryd over at de autonome, på trods af deres evindelige prædiken om veganisme, dumpster diving og folkekøkken nu blev afsløret som hyklere.
Jeg afviser ikke at en druk-punker i ny og næ har afsluttet sin bytur med en McBacon Menu i de kunstlæder bertukkede Arne Jakobsen stole på McDonalds Rundelens første sal.[5] Jeg vil i det hele taget ikke påstå, at der på den udenomsparlamentariske venstrefløj ikke er problemer med at få idealer og praksis til at stemme over ens. I nogle kredse er der stor åbenhed omkring og diskussion af (u)muligheden for/af i sin daglige færden ikke at medvirke til den forsatte reproduktion af den kapitalistiske orden. I andre, erklærede separatistiske, sammenhænge ligger misforholdet mere latent og uartikuleret. Alligevel finder jeg den ovennævnte fortolkning utroværdig, og vil her kort forsøge en alternativ analyse af sammenhængen imellem rydningen af Ungdomshuset og lukningen af McDonald’s restauranten i krydset mellem Nørrebrogade og Jagtvej:
Set i lyset af denne polære politisering[6] der skete i kølvandet på ungdomshusets rydning er det ikke utænkeligt at natmåltidet hos McDonald’s, der alt andet lige står som et af de stærkeste ikoner for den multinationale kapitalisme, er blevet valgt fra af mange til fordel for en dürum hos en af de utallige nærtliggende shawarma- og falafel barer.
Det er ligeledes en nærtliggende mulighed, at der slet ikke er nogen egentlig sammenhæng imellem de to begivenheder.[7] 2007, som angiveligt må være det år hvor McDonald’s restauranten på Nørrebros Runddel begyndte at have problemer med profitgenereringen, var ikke alene året hvor Ungdomshuset blev jævnet med jorden, men også det år hvor en lavkonjektur, i folkemunde kaldet finanskrise, åbenbarede sig (Lur mig, om ikke det også har spillet en rolle).
Tilbage står kun observationen af, at en talentfuld pr-medarbejder[8] ansat hos McDonald’s har haft held til at udnytte de principper og mekanismer der er selekterende for hvilke begivenheder der bliver gjort til nyheder og derved begivenheder i hyperrealiteten: Den autonome og The Hamburglar™ er hinandens alter-ego.


Litteraturhenvisninger.[9]


[1] McDonald’s Danmark (2010): ”McDonald’s lukker på Nørrebros Runddel”. Pressemeddelelse udsendt den 15.11.2010. Tilgængelig på: http://www.mcdonalds.dk/dk/om_mcdonald_s/nyheder.html#
[2]Det kan siges og er blevet sagt på mange forskellige måder. Eksempelvis efterleves kapitalismens ”fordring om, eller understregning af behovet for, ubegrænset akkumulation af kapital gennem formelt set fredelige midler”, ifølge de franske sociologer Luc Boltanski og Eve Chiapello fordi de enkelte kapitalistiske enheder forsat trues af konkurrerende enheder. (Kristensen 2008:92, Boltanski & Chiapello 2002:2) Sagt med andre ord er den eneste mulighed for selvopretholdelse forbundet men en aldrig endende akkumulationsproces.
[3] McDonald’s Danmark (2010): ”McDonald’s lukker på Nørrebros Runddel”. Citatet af Sara Helweg-Larsen lyder i sin fulde længde: "Der er flere faktorer i spil. Da ungdomshuset forsvandt, kunne vi især mærke det på natsalget, og omlægningen af trafikken på Nørrebrogade har betydet, at færre folk kommer forbi restauranten, og kundegrundlaget er derfor blevet mindre. Generelt oplever vi på landsplan flere gæster og stigende salg, men på Nørrebros Runddel har vi oplevet det modsatte. Derfor har vi besluttet at lukke restauranten"
[4] Se blandt andet ”McDonalds kan ikke klare sig uden Ungdomshuset” på Politiken.dk, ”Kundegrundlaget er væk: McDonald’s lukker på grund af 69-rydning” på ungnyt.dk, ”McDonald’s savner kunder fra Ungdomshuset” på P3Nyhedernes hjemmeside, ”Ungdomshus lukker McDonald’s” på TV2 finans’s hjemmeside, ”Ryddet ungdomshus lukker McDonald’s” på epn.dk, ”Autonome lukker MCDonalds” på aok.dk og indslaget ”McDonalds på Nørrebro lukker” i TV2 Lorry nyhederne d. 16.11.2010.
[5] For at dette skulle kunne lade sig gøre, måtte hun imidlertid have holdt den kørende helt til klokken 10 hvor restauranten åbner for siddende gæster. Dette er imidlertid heller ikke komplet usandsynligt. Til information skernatsalget igennem en lue fra køkkenet direkte ud til gaden.
[6] I perioden efter Ungdomshusets rydning blev mange mennesker mobiliseret og udviste mere politiske aktivitet og engagement end i perioden optil. En fælles sag, for ikke at sige en fælles fjende, er et godt udgangspunkt for samhørighed og kollektiv handling og miljøet omkring Ungdomshuset, der ikke just var blandt de mest inkluderende fællesskaber, åbnedes op. I hvor stort omfang den øgede tilslutningen skyldes oprigtig politisk indignation og hvor meget der havde rod i gadekamps-æstetisk fascination og hipt medløberi er svært at gøre sig klog på. Det er slet ikke usandsynligt at en blanding har gjort sig gældende for manges vedkommende. Under alle omstændigheder blev Nørrebros beboer, som det meste af offentligheden, kraftigt polariseret. Mildt overdrevet var det enten ”Fristeder alle steder” og ”Død over stat og kapital!” eller ”Klip dit hår, få et arbejde” og ”De burde puttes i brummen og nøglen smides væk”.
[7] Selv når der hypotetisk set kan være tale om en kausal forbindelse er det, under henvisning til filosoffen David Humes advarsel, ofte påtrængende at anfægte det standpunkt at, Post hoc ergo propter hoc (efter dette, altså som følge af dette). Med andre ord: Hvis A kommer før B, er det ikke ensbetydende med at der består et årsags-virknings forhold imellem A og B.
[8] Talentfuld skal i denne forbindelse forstået rent teknisk. Når der eksempelvis i pressemeddelelsen er indført et insinuerende citat fra McDonald’s Danmarks kommunikationsdirektør, der skriger til himmelen ”copy-paste mig ind i din artikel” og tilmed til fuldkommenhed understøtter en bredt appellerende historie der bæres af skadefryd, men samtidig sender signalet om at ”McDonald’s burgere er så gode at selv deres erklærede fjender spiser dem” er der tale om fingersnildt håndværk.
[9] Litteraturhenvisninger:
  • Boltanski, Luc & Chiapello, Eve (2002): “The New Spirit of Capitalisme”; Presented to the Conference of Europeanist; Chicago; March 14-16; 2002
  • Bruno Engelschmidt, Morten (2010): ”Ungdomshus lukker McDonalds”; Artikel på TV2s hjemmeside, offentliggjort d. 15.11.10 kl. 14.34. Tilgængelig på: http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/ungdomshus-lukker-mcdonalds/?id=35012596
  • Kristensen, Jens Erik (2008): ”Kapitalismens nye ånd og økonomiske hamskifte – Boltanski og Chiapello og tesen om den kognitive kapitalisme”; Dansk Sociologi; nr. 2, 19 årgang; 2008
  • Lorry (2010): ”McDonalds på Nørrebro lukker”; Indslag i Nyhederne på TV2 Lorry, bragt d. 16.11.2010 kl. 22.20. Tilgængeligt på: http://www.tv2lorry.dk/artikel/18701
  • Lynghard, Stine (2010): ”McDonald’s savner kunder fra Ungdomshuset”; Artikel på Danmarks Radios P3 Nyheders hjemmeside, offentliggjort d. 15.11.10 kl. 13.20. Tilgængelig på: http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2010/11/15/131251.htm
  • McDonald’s Danmark (2010): ”McDonald’s lukker på Nørrebros Runddel”; Pressemeddelelse udsendt den 15.11.2010. Tilgængelig på: http://www.mcdonalds.dk/dk/om_mcdonald_s/nyheder.html#
  • Politiken (2010): ”McDonald’s kan ikke klare sig uden Ungdomshuset”; Artikel på Politikens hjemmeside. Offentliggjort d. 15.11.2010 kl. 13.15. Tilgængelig på: http://politiken.dk/erhverv/ECE1109677/mcdonalds-kan-ikke-klare-sig-uden-ungdomshuset/
  • Rix, Lars (2010): ”Autonome lukker McDonalds”; Artikel på hjemmesiden Alt om København (AOK), uploaded d. 15. november 2010 kl. 14.14. Tilgængelig på http://www.aok.dk/restauranter-cafeer/artikel/autonome-svigter-mcdonalds
  • Sehested Larsen, Mette (2010): ”Ryddet ungdomshus lukker McDonald’s”; Artikel på hjemmesiden epn.dk, offentliggjort d. 15.11.2010 kl. 11.55. Udgivet af JP/Politikkens Hus A/S. Tilgængelig på http://epn.dk/brancher/turisme/hotel/article2246277.ece
  • Thimmer, Niels (2010): ”Mangel på autonome lukker McDonald’s”, Artikel i Metro Xpress, offentliggjort d.16.11.2010. Tilgængelig på: http://www.metroxpress.dk/dk/article/2010/11/15/13/5415-83/index.xml
  • Vanting Møller, Maya Victoria (2010): ”Kundegrundlaget er væk: McDonald’s lukker på grund af 69-rydning”; Artikel på Netavisen Ungnyts hjemmeside. Offentliggjort d. 16.11.2010 kl. 19.19. Tilgængelig på: http://ungnyt.dk/?Id=3160

mandag den 6. december 2010

cognac og kaffe og pibetobak.


Jeg har cognac og kaffe og pibetobak
og tilmed et varmt sted at sove.
Fjernvarme, fjernsyn og venlig musak,
jeg skulle aldrig have myrdet min kone. 

kæmper sig krøllet.


Jeg går til jeg løber, jeg kæmper mig krøllet.
Jeg river og kradser, bider og flår,
Så ledende knirker som usmurte hængsler,
og musklerne værker som ørene smerter ved lyden af dårlig musik.
Det køre på skinner, til sporende ender,
og braget der følger, de gyngende bølger
er beviset på tiden der gik.
Jeg gik til jeg løb, jeg kæmpede mig krøllet.
Jeg rev og jeg kradsede og bed.
Jeg spiste, jeg sov og jeg sked.

søndag den 5. december 2010

kardeminde stridscenter.


Brug for hjælp til at flygte? Ring til os! Vi sidder klar ved telefonerne for at modtager deres opkald. Vi garanterer fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Bestil nu og modtag en gratis tandblegning til en værdi af 199,95 DKK. Drop mellemmanden og køb direkte fra producenten. Landets største udvalg til markedets laveste priser. Med andre ord: Absolut konkurrencedygtigt. Alle vores produkter har 2 års livsgaranti og kommer med en dansksproget brugsvejledning. Kom forbi vores flotte salgslokaler til en uforpligtende samtale eller besøg vores websted på: tre gange dobbelt V, punktum, kardemindestridscenter dot dk.

tirsdag den 14. september 2010

om hvorledes ”X” spoleres.

Nogle enkelte afinkriminerende forbehold: Nærværende skrivelse er et tanke eksperiment og insisterer således på en skarp adskillelse af forestillingen og hensigt, etableringen af en sondring imellem fantasi og intention. Uden unødigt at ville udstille middelmådigheden af min indsigt i eller mit kendskab til dansk retspraksis tvivler jeg på at en sådan distinktion ville lade sig opretholde, skulle jeg blive fanget. Derfor, mine damer og herre, ærede medlemmer af juryen, beder jeg jer ved alt hvad I holder helligt vise nåde når dette dokument (som min skæbne) bliver lagt I jeres hænder, præsenteret som bevismateriale A. Nu hvor disse, i sig selv kompromitterende, foranstaltninger er på plads, kan vi begive os videre ud i overvejelser om de indledende forberedelser hvad – skulle De allerede have tabt tråden – angår destruktionen af ”X”.

Det første der falder mig ind er naturligvis en bombe, men hvad ved vi overhoved om bomber? Afetableringen af sin egen materialitet og disintegrationen af det nærmeste stykke omverden: Bombe [a] er altså velegnet som redskab til destruktion af fænomen / objekt ”X” hvis og kun hvis ”X” kan gøres til omverden for [a]. Nu foregriber vi imidlertid tingenes gang, hvilket jeg i forlængelse af må bede om forladelse for, så vi i stedet kan rette vores opmærksomhed mod en problemstilling der forudsættes løst før vi kan indlade os på yderligere spekulationer angående endnu ikke tilvejebragte udslettelsesmekanismers funktionsmåde, virkningshorisont samt anbringelse og dets lige, som om det var værdier der ikke i sig selv påkaldte sig retfærdiggørelse. Når jeg nu stiller det retoriske spørgsmål: Hvorfor spolerer ”X”? er det ikke fordi jeg ønsker at indlade mig på en diskussion af om hvorvidt ”X” skal spoleres. Det har vi sådan set ikke nogen grund til at betvivle, for det ved vi at det skal. Vi mangler blot, af hensyn til overskueligheden, at finde ud af hvorfor, hvilket leder os over dørtærsklen til moralens domæne. Det har imidlertid længe været almindeligt kendt at der slet ikke findes moralske fænomener, derimod kun moraliserende fejlfortolkninger af et kosmos kendetegnet ved en overflod af i sig selv meningsløse kendsgerninger. Set i lyset af dette uafviselige faktum er besvarelsen af oven-/førnævnte spørgsmål ikke blot en principiel umulighed, men også et tidsspilde uden sidestykke i nyere tid. Ikke desto mindre følger det heraf at: hvis ingen handling (i vores tilfælde spolering) kan begrundes med reference til et handlingen eksternt princip er handlingens immanente logik dens eneste legitimation. Ergo skal ”X” spoleres fordi spoleringen af ”X” spolerer ”X”. Nu hvor dette er blevet sedimenteret, kan vi med god samvittighed stille et nyt spørgsmål der trænger sig på, alt imens den overkritiske eller blot langsomt opfattende læser genlæser den udredning der førte frem til opstillingen af ovenfor nedfældede lovsætning (muligvis når De at indhente os senere).

Som sagt: nu hvor de grundlæggende kendsgerninger er blevet fastslået – og dét, i en sådan grad at al yderligger tvivl og skepsis på dette punkt, må betragtes som et resultat af irrationelle kognitive processer, tilfældige reminiscenser fra urmenneskets angstdominerede psykologi - da må vi, som nævnt, nødvendigvis tage højde for en række endnu ikke beskrevede implikationer af vores indledende spørgsmål: Hvordan spolerer man ”X”? Det forudsættes her, at man, dvs. en person – lad os kalde ham Charlie – faktisk er i stand til at indvirke på tingenes tilstand og begivenhedernes gang. Med andre ord kræves det at vores ven Charlie besidder – i det mindste en lille grad af – fri vilje. I modsat fald ville det enten på forhånd være determineret at spoleringen af ”X” ville ske, eller at spoleringen af ”X” ikke ville ske. Selvom førstnævnte klart er at foretrække, ville en nærmere undersøgelse af hvordan ”X” spoleres ikke være af den ringeste interesse, da udfaldet jo er givet på forhånd. Jeg vil endda gå så vidt som til at indrømme at udviklingen af spoleringsteknikker og planlægningen af deres anvendelse i et komplet prædetermineret kosmos ville være en åbenlys absurditet. Det klogeste ville i givet fald blot være at se tiden an: Vente og se, eftersom vi da før eller siden vil erfarer om hvorvidt Charlie spolere ”X” eller ej. Med lad os nu for en stund antage at Charlie er herre i eget hus – om man så må sige. Det kræves da at han på en eller anden måde kan motiveres til at foretage attentatet af ”X”. 

Det første der falder mig ind, er naturligvis at betale / bestikke ham. Det har tidligere vist sig at penge – disse i princippet nyttesløse metalskiver - langt hen ad vejen, er en særdeles fremragende motivationsfaktor, når det kommer til interaktion med de enfoldige folk af de jævne klasser. I øvrigt udmærker valuta sig ved at være forholdsmæssigt let at komme i besiddelse af. Man kan blot påtage sig et lønarbejde, og i fald man ikke gider det – hvilket når alt kommer til alt er særdeles sandsynligt eftersom manuelt arbejde både er anstrengende, tidskrævende og tilmed ofte kedeligt – kan man med fordel ansætte nogen til at gøre det for sig. De skal for deres vedkommende også betales, men her kan man passende anvende en del af den udbetalte lønsum. En kort opsummering: Den idealtypiske agent, vi i forbindelse igangværende tankeeksperiment har valgt at denoterer Charlie, er altså blevet hyret til at forestå operation spolering af ”X”. Der forfattes, for at være på den sikre side, en skriftlig og gensidigt bindende kontrakt, ifølge af hvilken det med al ønskværdig tydelighed fremgår under hvilke betingelser opgaven forudsættes udført. Der indarbejdes i denne kontrakt en bestemmelse, i hvilken det udspecificeres hvilke sanktioner samt størrelsen af det erstatningskrav der må gøres gældende, i fald at kontakten misrygtes. Hvad angår sanktioneringen må almindelig fordømmelse og en lussing med håndfladen anses for at være en passende straf, men når det kommer til opregningen af en passende godtgørelse for den ubelejlighed som en udebleven ”X”-spolering på den ene side ville medføre og på den anden side være i sig selv, er det imidlertid ikke så let at afveje med rimelighed, som det formentligt fremstår for den uerfaren og ubetænksom læser, med kræver derimod omhyggelig eftertanke og en betragtelig nidkærhed. Det er der heldigvis ikke nogen grund til at bekymre sig om, eftersom jeg på forhånd har tænkt sagen nøje igennem – jeg har snydt lidt, som man ville kunne sige med åbenlys sarkasme og intertekstuel reference til fjernsynskokkenes ideosynkratiske jargon – og er således på forhånd nået frem til en ufejlbarlig konklusion, som jeg her blot mangler at præsenterer Dem for: Det eneste forhold der til fulde kan udgøre en ækvivalent for spoleringen af ”X” er – naturligvis, fristes man til at sige – spoleringen af ”Y”, hvor ”Y” = ”X”. Vi står således i en ideel situation hvor ”X” vil blive spoleret, i fald at ”X” ikke bliver spoleret. Spørgsmålet er ikke længere et spørgsmål, men en kendsgerning.

torsdag den 11. marts 2010

fignen og fanen.

Første kapitel
Hvori vi hører om hvorledes Fignen under sine bestræbelser på at tilberede sin morgenmad får en ny ven, der hedder Johannes. Og hvori vi også hører om hvordan Fanen, der i forvejen er morgensur, bliver endnu mere sur og ender med slå en række meget ualmindelige bøvser og i øvrigt fører en lang telefonsamtale med en glarmester.


Hver morgen vågnede Fignen før Fanen. I dag åbnede den øjnene langsomt og konstateret at den befandt sig nøjagtigt der hvor den havde lagt sig til at sove aftenen i forvejen: inderst i den fælles dobbeltseng. Fignen lå lidt og kiggede på revnen oppe i loftet. Så kravlede den forsigtigt over Fanen og iførte sig sine slidte overalls, der også lå præcis der hvor de var blevet henkastet aftenen forinden: på gulvet ved siden af sengen. Derefter besluttede Fignen sig rutinemæssigt for at iføre sig sine hjemmesutter og vade ud på badeværelset for at udfører sine morgenritualer, det primært bestod i grundigt at børste tænder og vaske sig i ansigtet. Desværre var den elektriske tandbørste, som sædvanligt, løbet tør for strøm.
- ”Øv” sagde Fignen til sig selv. Eftersom Fignen ikke havde for vane at dyrke morgengymnastik, men satte stor pris på dagens første måltidet bar fødderne den, helt automatisk, ud i køkkenet. Nu da den stod herude på køkkengulvet, var det mest naturligt at åbne køleskabslågen og se om ikke der skulle være noget lækkert som kunne spises til morgenmad.
- ”Hov, der er helt mørkt.. og slet ikke anden mad en nogle få brændte krummer på bunden?” udbrød Fignen.
- ”Det er fordi jeg ikke er køleskabet” svarede ovnen, lidt vrissent.
Fignen blev helt lyserød i hoved af ren og skær forfjamskethed og skyndte sig at smække lågen i igen, så ovnen ikke kunne nå at komme med flere irettesættende bemærkninger. Da Fignen lidt efter atter var kommet til sig selv, genoptog den sit foretagende: at tilberede morgenmad. Den åbnede for anden gang køleskabet, men erfarede med ærgrelse at pæren tilsyneladende var sprunget.
- ”Æh, altså.. der er jo bælg ragende mørkt herinde.. og hvorfor er der fuldt af fugtigt og jordslået undertøj i køleskabet?” sagde Fignen, der nu for alvor var gået hen og blevet forvirret.
Vaskemaskinen, hvis stemme lød underligt forvrænget på grund af alt det våde tøj, forklarede Fignen at det altså ikke var dens ansvar at hænge tøjet op på tørreloftet og at køleskabet i øvrigt var placeret længere mod højre.
Tredje gang er som bekendt lykkens gang, og det lykkedes da også langt om længe Fignen at finde frem til den rigtige låge. Køleskabet var stort set helt tomt.
- ”Øv, så skulle jeg måske alligevel spise krummerne inden fra ovnen” mumler Fignen.
Efter at have tænkt sig lidt om beslutter Fignen sig for at spadserer en tur ned i den nærtliggende købmandsbutik for at handle lidt ind. Den ifører sig derfor sit overtøj og tog en krøllet pengeseddel fra husholdningskassen, som den kom i inderlommen.
Få meter nede af gaden fik Fignen øje på en herre der sad og så forfrossen ud på en trappesten, alt imens han tålmodigt prøvede at få gang i en lille gullig merskumspibe.
Fignen brød sig ikke om folk der sad og frøs, så den bestemte sig for at tage ham med hjem i varmen.
- ”Vi skal først lige ned til købmanden og købe noget vi kan spise” forklarede Fignen sin nye ven. Det lod manden ikke til at have noget imod, så kort efter stod de nede i den omtalte forretning og studerede alt den flotte emberlage.
Her er hvad de endte med at komme i kurven:
- To dunke Mayonnaise
- En rulle fiberrige Havrekiks (som Fignen imidlertid kom til at spise det meste af inden i butikken)
- En stor spand med citronmarmelade
- En æske med blåbær-tebreve
- Lidt mere mayonnaise (Af et andet og lidt dyrere mærke)
- En bakke med tolv æg fra fritgående fugle
- Et eksemplar af et månedsmagasin om arkitektur
- En pakke sukkerfri lakridstykkegummi (som Fignen erfarede smagte rigtig dårligt i kombination med havrekiks)
- En pose med tvebakker
- En dåse med pibetobak af god kvalitet til den forpjuskede mand (som i øvrigt kvitterede med et kram)
På vejen hjemad fortalte manden at han hed Johannes og at han havde studeret teologi.
- ”Hvad er det? En slags kok, eller sådan noget?” spurgte Fignen.
- ”Nej, det er nærmer.. øh, det er så mange år siden jeg startede mit studie.. men for det meste handler det om Gud.” svarede Johannes.
- ”Ham har jeg godt hørt om. Er han sød?” spurgte Fignen, der ikke havde hørt om Gud før.
- ”Jo, altså.. Gud er faktisk en kvinde, at du ved det” forklarede Johannes, overbærende.
- ”Novra, det vidste jeg ikke. Har du mødt hende?” spurgte Fignen, nysgerrigt.
- ”Tjo.. nej, ikke sådan personligt, men nyere evidensbaseret forskning indikerer at man med stor sandsynlighed kan drage den konklusion at Gud, alt andet lige, har to X-kromosomer. Forstå mig nu ret: Gud er altså i denne optik kvindelig, hvis man ser bort for ordets sociokulturelle konnotationer. Og den slags bliver man jo nød til at se bort fra, da det slet ikke er videnskabeligt” forklarede Johannes belærende.
Fignen der ikke rigtig havde forstå hvad Johannes mente, nikker ivrigt og smilede.
Da de langt om længe stod foran hoveddøren viste det sig at Fignen havde glemt sine nøgler.
- ”Kan vi ikke bare kime rigtig meget på dørklokken og så vække ham den anden?” spurgte Johannes.
- ”Fanen? Næ, det dur ikke. Der er kun én ting i hele verden der kan vække ham og det er en særlig klokke som står inde på natbordet. Hvis ikke man ringer med den så sover han i fyrretyvetredsens år. Det er ret lang tid så det er vigtigt at jeg ringer med den hver morgen.” fortalte Fignen stolt.
- ”Nå, højest mærkværdigt. Er det en stuelejlighed i bor i?” spurgte Johannes.
- ”Ja. Stuen til venstre” sagde Fignen.
- ”Så, kan vi da bare smadre et af vinduerne og kravle ind, den vej igennem” foreslog Johannes.
Som sagt så gjort. Fignen lånte en stor sten fra to venlige vejarbejdere og demonstrere et skolebogseksempel af et underhåndskast. Desværre ramte han ikke i første forsøg, men andet kast fik stenen til at flyve i en flot parabel igennem luften hvorefter den smadrede termoruden med et ordentligt rabalder. Johannes lagde ikke skjul på at han var ret importeret over det høje klir:
- ”Hurra, godt arbejde! Så skal vi bare passe på vi ikke skær os når vi kravler ind” jublede han.
Da de var kommet ind i lejligheden begyndte Fignen øjeblikkeligt at klargøre morgenmaden. Johannes der af princip ikke spiste morgenmad, satte sig ved det lille runde bor ude i køkkenet for at stoppe sig en pibe tobak og sætte sig til at skrive på sin rejseskrivemaskine. Det sagde en god lyd når han hamrede i tangenterne, så der var stor sandsynlighed for at det ville blive en klog doktordisputats, når den en gang blev færdig.
Fignen fandt en blå bakke med billeder af måner, sole og stjerner frem og anrettede den patentligt med tvebakker og citronmarmelade. Så satte han vand over og mens teen trak og 1/6 del af æggene blev hårdkogte rørte han mayonnaisen op med forskellige krydderier. Det blev i alt til 3 forskellige salgs: karrymayonnaise, chillie-ingefær mayonnaise og en mangefarvet, lummert udseende mayonnaise som han navngav: overraskelses-mayo.
Da Fignen var færdig stod den lidt og betragtede sin kreation, hvorefter den veltilfreds besluttede sig for at vække Fanen med morgenmad på sengen. Den begav sig af sted mod soveværelset, med den vakkelvorne morgenmadsbakke og stillede den fra sig i vindueskarmen. Det var blevet ret koldt i rummet på grund af gennemtrækket som det nylige opståede hul i ruden havde forvoldt. Så tog Fignen klokken fra natbordet og ringede et par gange for at vække Fanen. Fanen åbnede øjnene og gabte.
- ”God morgen. Jeg håber du har sovet godt. Se, jeg har lavet morgenmad til os” sagde Fignen ivrigt.
- ”Uh.. God morg.. Sig mig, hvorfor er der glasskår over det hele?” spurgte Fanen og så sig omkring.
- ”Det var Johannes´ idé” forklarede Fignen.
- ”Hvem i hele hulen er Johannes?” spurgte Fanen, der med et var blevet lysvågen.
- ”Han sidder ude i køkkenet og ryger pibe. Han er mægtig sød. Han har mødt Gud” forklarede Fignen, som var det, det naturligste i verden.
Fanen kunne ikke rigtig nænne at hidse sig op nu hvor Fignen havde gjort dig sådan umage og lavet morgenmad til ham, så i stedet for at sige mere, rejste han sig halvt i sengen for bedre at kunne se hvad der stod på bakken. Han var temmelig sulten og tvebakker med mayonnaise var vel også en slags mad. Desuden kunne han vældig godt lide både hårdkogte æg og blåbær-te.
- ”Hvad er det for en underlig krem?” spurgte Fanen og pegede på overraskelses-mayo´en, da de begge havde fået de første 300 kalorier indenbords.
- ”Det er en helt særligt mayonnaise som jeg har lavet med dig i tankerne” sagde Fignen med munden fuld af tvebakker og hårdkogt æg.
- ”Bliver du meget ked af det hvis jeg ikke smager på den?” spurgte Fanen.
- ”Ja” svarede Fignen.
Og så var der jo ikke andet for end at smøre sig en tvebak med et tykt lag af overraskelses-mayo.
- ”Alt som ikke dræber dig gør dig stærkere” sagde Fanen til sig selv, mens han holdt sig for næsen og tog en ordentlig bid. Han havde forberedt sig på det værst tænkelige, men det viste sig faktisk at smage forbløffende godt. Fignen spiste også en tvebak med en stor klat af overraskelses-mayo´en i en mundfuld. Der spredte sig en hyggelig stemning i det lille værelse og Fignen og Fanen spiste hver et par tvebakker med det besynderlige smørepålæg til. Lige pludselig begyndte Fanens mave at rumle sagte. Og kort efter slog han en gigantisk bøvs. Det havde i sig selv været særdeles underholdende, hvis ikke det var fordi der kom en boble med op. Den gennemsigtige boble svævede frit rundt i luften og inden i den var der en lille flagermus som baskede forfjamsket rundt med vingerne. Fanen gjorde sig store anstrengelser for at finde en passende grimasse, men inden han havde fået lagt ansigtet i de rette folder slog han endnu en kæmpe bøvs. Denne gang var det en miniature kanariefugl der fløj forvildet rundt inden i boblen. Fignen var helt euforisk ved synet af de små dyr, men blev hurtigt afbrudt da han også gylpede en boble og dertilhørende skrumpet papegøje ud af munde.
- ”Hvad djævlen sker det?” fremstammede Fanen, af mangel på bedre.
- ”Det er overraskelsen. Er det ikke fantastisk?” jublede Fignen, mens en mini pelikan fandt vej igennem hans hals.
- ”Din lille lømmel! Jeg skal kraft Peter vælt´me komme efter dig!” råbte Fanen og langede ud efter Fignen.
- ”Rolig nu, klap lige heste, makker. Jeg har skam blandet en modgift” skyndte Fignen sig at forklare. Men desværre var det ikke helt nok til at formilde den arrige Fanen, som nu havde rejst sig i sin fulde højde og væltet morgenmadsbakken så æggeskallerne dryssede ud i sengen.
- ”Hvad? Du vidste at dette her ville ske!” skreg Fanen halvkvalt.
- ”Nej, men jeg håbede det” grinede Fignen og stak ud i køkkenet for at hente flasken med modgift.
Da der endeligt var kommet lidt ro på sagerne låste Fanen sig ude på badeværelset en stund. Først børstede han tænder og så tog han et langt styrtebad. Derefter barberede han sig, klippede sine tånegle og vandkæmmede sit hår til en flot sideskilning. Til sidst gik han på lokum og læste en lang artikel om hængebroer i det arkitekturmagasin som Fignen havde købt tidligere samme morgen. Fanen var i godt humør igen og hans ben sov da langt om længe låste toiletdøren op og vaklede ud i lejligheden på ny. Der lugtede sødt af kunstigt jordbær og vanilje. Lyden af Igor Stravinsky´s IV. divertimento lød fra grammofonen ude i køkkenet og i øvrigt var det blevet afsindigt koldt på grund af det smadrede vindue. Fanen bevægede sig ud i køkkenet hvor Johannes og Fignen sad og spillede sænke slagskibe, alt imens de røg vandpibe og drak mere blåbær-te. Det så ud til at Johannes ville vinde, men han var alligevel lidt gnaven fordi han havde skoldet hele tungen på den varme te. De mange fugle og flyvende hunde var sluppet ud af deres bobler, men lå nu helt sløve rundt i køkkenet og så fedtede og glinsende ud.
- ”D-4 sagde Johannes og lød meget koncentreret.
- ”Øv, fordømt! Pletskud” mumlede Fignen og placerede en plastik split i sit flagskib.
Fanen stod lidt og betragtede situationen. Så gik han hen og løftede nålen fra pladen, skænkede sig en kop te fra den røde termokande og løftede til sidst telefonrøret og drejede nummererede til glarmesteren. Telefonen ringede fire gange før den blev taget.
- ”Hallo, det er glamester Jokumsen” sagde en rusten stemme i den anden ende.
- ”Ja, goddag. De snakker med Ferdinan Fanando von Pletsølv. Jeg ringer angående en smadret rude, som jeg gerne så skiftet her i løbet af formiddagen” sagde Fanen og forsøgte at lyde formel.
- ”Nå. Okay. Ser man det” brovtede glarmesteren. ”Nå, jeg sender en mand ud og måle op, så sku vi nok kunne finde ud af noget. Hvad er adressen?
- ”Vi bor på Gudrundsgade nr. 9, st. tv. Det er en sidegade til Pepper Allé” forklarede Fanen.
- ”Aha.. jamen det noterer jeg her. Vi har ret travlt for tiden så du kan godt regne med at der går et par timer før Geo stikker hoved ind” mumlede glarmesteren.
- ”Øh.. en sidste ting. Kan du giver mig et overslag?” spurgte Fanen.
- ”Et overslag? Hvad mener du?” sagde glarmesteren og lød mest som om han tænkte på noget andet.
- ”Altså hvor meget tror De det vil koste, sådan maksimalt?” forklarede Fanen.
- ”Nå, de vil have et overslag. Det kunne de da bare have sagt” vrissede glarmesteren.
- ”Jamen, det gjorde jeg jo også” konstaterede Fanen, ganske rigtigt.
- ”Ja. Det ved jeg da godt, men de burde nu alligevel have sagt det noget bedre. Nå, men altså termoruder koster 495 bananer kvadratmeteren, og du skal nok regne med en plov, halvanden i montering” fortalte glarmester med beundringsværdig ligegyldighed i stemmen.
- ”Bananer?” spurgte Fanen, der ikke var vand til glarmesterslang.
- ”Bobs, spir, gryn, skejser, stukater, knapper, guld eller cool cash, kontanter: mønt du ved. Kald det hvad du vil. Så længe papa her får lidt til sin brunsviger så er der ingen sure miner!” nærmest råbte glarmesteren, der som med et trylleslag var blevet i strålende humør. Fanen kunne ikke rigtig finde på mere at sige så han tog afsked og lagde telefonrøret på. I mellemtiden havde Fignen sat pladespilleren i gang igen, så Fanen hentede posten, der i dag udelukkende bestod af rudekuverter, og satte sig ind på sit arbejdsværelse for at høre middagsradioavisen. Det vidste sig at være en særudgave som skulle få afgørende betydning for hvordan resten af dagen forløb for Fignen, Fanen og deres nye ven Johannes.